Surdejsbrød og et tip

Ferien synger på sidste vers

cafe almas islands bryggeSå er vi virkelig ved at være ved vejs ende! Det bliver en omvæltning at skulle starte igen. Vi har nemlig fået en slem vane med at gå sent i seng. Det startede med, at vi skulle have en serie at se om aftenen i kolo. Thomas havde absolut ingen idéer – jeg måtte bestemme. Jeg valgte selvfølgelig en serie om countrysangerinder og intriger. Lige det rette valg til en mand, ikke? Haha! Han var ikke for glad ved tanken, men allerede efter første afsnit begyndte vi at binge-watche hver aften. Vi kunne slet ikke falde i søvn og klokken bliver nu langt over midnat hver dag, fordi vi da lige skal tænde for ét til afsnit. Kender I det?

Serien hedder Nashville, og min egen første tanke var da også, hvordan man kunne koge nok suppe på to countrysangerinder til en serie på flere sæsoner. Men det kan man altså. Og den er skide god og fængende, så hvis I mangler en serie at komme i gang med, så prøv den af. Den kan købes ret billigt på dvd her.familieblog københavn

Vi blev genforenet med størstebarnet fredag eftermiddag. Årh manner, det var godt at se ham igen. Han var dejlig brun og beskidt. Og bare mega glad og det havde været en af de bedste oplevelser i hans liv at være på koloni.

Vi fejrede hans hjemkomst med at spise aftensmad på Almas. Vel at mærke udendørs imens der var skybrud. Så I det på snapchat måske? Jeg ved ikke om man kunne høre lyden, men det var helt vildt at sidde under markisen og hygge i tørvejr, mens det styrtede ned. Efter lækker mad og kæmpe regnskylle, gik vi hjem og spiste en stor pose slik.Sidstnævnte behøver jeg ikke at have dårlig samvittighed over. Vores vaskemaskine er nemlig gået i stykker, så jeg får gået virkelig meget på trapper. Vasketøj fra fem personer giver nemlig store bunker, skulle jeg hilse at sige. Og dem skal jeg så skal ned med i vaskekælderen fra fjere sal. Vores maskine var ikke engang fire år, så jeg er SÅ træt at det! Oven i hatten, har vores bil lige været på værksted med efterfølgende kæmpe regning. Hvorfor kommer den slags altid i stimer. Og ligesom man er ved at renovere sit kolonihavehus og meget hellere vil bruge pengene på at gøre de nye rum ekstra hyggelige.

Men når alt kommer til alt, så er det jo bare materielle ting, og uanset, så er det så dejligt at hele familien er samlet igen, og jeg glæder mig faktisk til hverdagen. Men jeg frygter den også. Nu står det næste halve år på specialeskrivning, og jeg er ærligt talt ret bange for om jeg er akademisk nok til det. Jeg er trods alt startet på en kandidat som professionsbachelor og vi har bare ikke helt samme niveau som almindelige bachelorer. Så der skal lige kæmpes det mere for at være med. Fra mit ståsted i hvert fald. Jeg skal jo ikke kunne sige, om det gælder alle med min baggrund. Men det er jo gået indtil nu, ret fint endda, så mon ikke den sidste opgave kommer til at gå? Specialemakker, vejleder og emne er på plads. Så langt så godt 😉cafe alma islands bryggecafe almas islands brygge

   

2 kommentarer

  • Eva

    Tænk at i er da “heldige” at have ekstra vaskemaskine i kælderen ;))
    Da vores gik i stykker var det sådan lidt undtagelsestilstand og direkte på bilka.dk at bestille en ny en til levering ASAP 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe/ CPH Kiddo

      Ja vi er heldige at have et vaskeri tæt på. Men det lukker kl 20, så det holder heller ikke på sigt. Men hvis du bor udenfor byen, kan jeg forestille mig, at der kan være langt til nærmeste vaskeri. Så er der ikke rigtigt noget valg andet end at skynde sig at købe en ny

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Surdejsbrød og et tip