Siden sidst {sommerferie}

Terrasselykke og udeliv

indretning af terraseSå er vi endnu en gang tilbage i kolonihaven. Det var skønt med et hurtigt visit i København. Vi fik hygget i gården med de andre, som var hjemme og spiste pizza dernede i går mens ungerne legede. De nød at se deres legetøj og ikke mindst at have internetadgang igen.

I morges sendte vi Folke afsted på koloni. Han var så klar på at komme afsted og vi fik krammet hinanden ekstra meget. Tænk, at han nu er så stor, at han tager alene på ferie uden nogle voksne, han kender. Med på turen er der fire voksne – tre lærerstuderende og en nyuddannet lærer. Og ingen af dem havde vi mødt før. Men allerede inden bussen kørte var F faldet i snak med en anden dreng, som han skulle sidde ved siden af på busturen. Nu er jeg spændt på at se hvor mange af sine ting han husker at få med hjem igen, og om han husker at skifte tøj, eller om jeg får en kuffert hjem fyldt med alt det rene 😉 Uanset hvad, så er jeg sikker på at han får den fedeste uge! Det bliver nok mest hårdt for mig slet ikke at kunne ringe ham op og høre hans stemme og spørge ham, hvordan hans dag er gået. Forhåbentlig kan han huske noget på fredag, men det kan også sagtens være, at jeg bare får kommentaren “det kan jeg ikke huske”, når jeg spørger ind til ugen. Gør jeres barn også det nogle gange?

Efter han var afleveret i morges kørte jeg ind til byen og spise morgenmad på Bistro Royal med Christina fra BitteBitte. Det var som altid hyggeligt at sludre, og ret fedt med lidt mig-tid, som jeg jo har savnet.

Og ja, nu er vi tilbage i kolonihaven. Vega var kun lige kommet ud af bilen, før hun løb over til de andre, og Vilfred var faldet i søvn, så nu har jeg faktisk mig-tid igen. Hvor luksus er det ikke lige?kolonihave i brøndby

Egentlig ville jeg vise jer mit nye hjørne af min terrasse. Jeg har allerede vist lidt af den frem her. Men nu er der kommet en fin hammock i macramé-flet op. Den er simpelthen så fin og rammer lige præcis den stemning, jeg forsøger at skabe herude på min elskede terrasse. Den er faktisk et rigtig fint kup og købt i Silvan til 249, mener jeg. Samtidig har jeg fundet et indisk vævet bomuldsplaid til at lune sig med i aftentimerne. Det minder lidt om de tæpper, jeg så på Femø (nederst i dette indlæg), og jeg fandt det ved et tilfælde i Netto. Thomas og jeg skulle egentlig bare handle hurtigt ind, men jeg endte med at måtte sende ham ud efter en vogn, fordi jeg fandt så mange ting derinde. Lækre blomsterkrukker, det fine plaid, et nyt orientalsk kaffebord og sjovt legetøj til de to store.

Men er det ikke fint? Den store lanterne fik jeg af min mor, da vi var på besøg. Hun havde købt to, men havde egentlig kun plads til den ene.

terrasse lyskæde

^^Se lige hvor hyggeligt her er om aftenen^^

I får lidt flere stemningsbilleder herude fra.  Og ja, det er totalt oldschool dug og havestole, men vi har arvet rigtig meget af det, som var her i forvejen, og det fungerer på trods af, at det ikke er kønt. Og så smider vi altså ikke ud 😉

Processed with VSCO with a5 presetIMG_4462

   

2 kommentarer

  • Av min arm det ser lækkert ud! Vores have er noooget mere rustik, men den er rar at kunne lukke lillebror ud i 😉 Min dreng kan heller aldrig huske en dyt af hvad han har lavet i børnehave. Der går ligesom sådan en klap ned, når han bliver hentet. Tror det er meget normalt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Siden sidst {sommerferie}