Babytøj med rabat

Yoga kick off

yoga i gårdenJeg havde den bedste start på weekenden. Jeg havde ikke hørt, at resten af familien var stået op, så jeg vågnede helt udhvilet kl. 8.30 og smuttede i bad. Jeg kom i tanke om, at der var yoga i gården kl. 9, så jeg fik lov at gå derned og være med, mens Thomas fortsatte lørdagen som verdens bedste far  for de tre børn.

Det er virkelig længe siden, jeg har dyrket nogen form for motion udover cykelture og lidt basket med børnene, så det var rart at ligge udendørs i høj sol med udsigten til helt blå himmel! Vi dyrkede halvanden times Hatha yoga og så kom resten af familien ned i gården, da det sluttede. Her gik jeg så op og spiste morgenmad og drak kaffe i fuldkommen ro!

Jeg følte mig virkelig i zen 😉

Fredag aften var i øvrigt også perfekt og endte med hyggelig middag udendørs med min yndlings gård-familie tilsat lidt vin og gin & tonic. Vi afsluttede aftenen med at gå op og spise fredagsslik og se Suits! Og yes – fredag er min ugentlige synde-dag, hvor jeg gerne må være usund!

Følg med senere i dag, hvor jeg kommer med ugens faste update på projekt Sund krop. Nemlig hvor jeg skriver mine mål ind og giver en status. Og det er her jeg håber på en update på, hvordan det går med jer derude, som er med 😉 Shit jeg bliver skuffet, hvis der ikke er røget nogle centimeter.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Babytøj med rabat