Får I hjælp udefra til hverdagens gøremål?

Ugen i glimt

image

annon_blogVi er stille og roligt ved at finde en rytme i hverdagen. Alle morgener deler vi os op, så jeg kan give de store en stille og rolig start. Vi tager sko på allerede 7.30 og går stille og roligt over på skolen. Før skiftedes T og jeg til at aflevere alle tre. Men morgenerne blev enormt forhastede, og jeg nåede aldrig med ind. Nu går jeg med ind på skolen og får sagt ordentligt farvel udenfor klasseværelset. Det fungerer godt, og jeg går derfra med følelsen af, at vi alle har fået en god start på dagen. Og Vilfred slipper for at gå med to steder, før han selv skal afleveres det tredje.

De tre dage om ugen, hvor jeg ikke skal på arbejde i indre by, cykler jeg ud til IT Universitetet. Turen går gennem Amager Fælled og jeg elsker den cykeltur. Især når hestene er ude. Normalt har jeg ikke telefonen fremme på cyklen, men den her morgen var der helt tomt, så jeg sneg den frem og snappede de fine heste.

image

Jeg har spist dejlige linsedeller, som jeg lavede en kæmpe bunke af. SÅ er der lidt i fryseren til en rainy day.

Opskriften er:

  • 150 g kartofler
  • 150 g grønne linser
  • 150 g frossen spinat
  • 100 gram nødder af eget valg (hakkes)
  • 1 fed hvidløg
  • 1 løg
  • 1 spsk creme fraice
  • 2 æg
  • 50 g rasp
  • 50 g havregryn
  • spidskommen, salt og peber

Kartofler og linser koges møre. Spinaten hældes i kogevandet et par minutter til sidst for at blive tøet op. Vandet hældes fra og det blandet sammen med de øvrige ingredienser og blendes med stavblender. Jeg stegte dem herefter på panden i sesamolie, som er min nye favorit. Yum! De er lækre.

image

image

Folke har fået den fineste pr-gave af Wheat fra deres nye Disney-kollektion. Man kunne umiddelbart tro, at han var for stor til Disnetøj, men den her kollektion er anderledes end det, du normalt forbinder med Disneytøj. En helt stilren og utroligt blød sweatshirt med mickey-ører. Han var selvsagt vild med den og tog den på med det samme! Find hele kollektionen fra Wheat x Disney her

image

Vi sluttede ugen af med at tage i kolonihaven. Der er næsten ikke flere weekender tilbage i år. For de flete er bookede med andre ting, inden der skal lukkes ned engang i oktober. Vi nåede langt i weekenden, og jeg fik malet det kommende soveværelse med første lag maling. Det skal nok have fire lag, men så kan vi også langt om længe rykke sengen derind. D e t  b l i v e r  S Å  g o d t !!! Men det var så heller ikke planen at hele kolonihaveåret 2016 skulle bruges på det projekt. Men så er der lidt mere ro på næste år. Selvom Thomas allerede er begyndt at tale om nyt tag!! det par sandaler denne sæson! Så vi kørte forbi Magasin på vej hjem og købte et par sneakers til ham. Ekspedienten gik meget op i, at vi lige blev enige om hvilken størrelse, der var i kassen, så vi ikke kom hjem med en forkert størrelse. Da vi så kommer hjem kigger Thomas ned i æsken og ser, at hun har taget en str 21 og en str 25! For fanden altså! Så kl. lidt i 17 søndag aften, måtte han køre til Magasin igen. Ikke lige det man gider midt i ulvetimen. De kan købes online her og har en ret fin pris. De sidder i øvrigt super godt. Vi prøvede et par forskellige sneakers fra Adidas, og han var fast besluttet på, at det skulle være den her model (det kan man åbenbart være, når man er halvandet). De andre sagde han AVAV! til.

Skoene er blevet brugt hele aftenen på at spille fodbold i lejligheden og lave seje sparkemoves ud i luften. Ham og Folke er vidt forskellige typer, og det er ret sjovt at opleve, hvor forskellige de er. Der er ingen tvivl om, at vi ender på fodboldbanen i weekenderne om nogle år, selvom vi ellers troede, vi var sluppet for den del af forældreskabet.

image

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Får I hjælp udefra til hverdagens gøremål?