Gode vinterstøvler til store drenge

Når fredagsslik bliver ekstra sjovt

slikdispenser slikbutik

slikdispenser slikbutik

Herhjemme glæder vi os til fredagsslik hele ugen. Og i går blev det ekstra sjovt. Jeg fandt nemlig endelig den lille slikbutik eller slikdispenser hos Flying Tiger. Når jeg siger endelig, så er det fordi, jeg allerede så den hos en Instagrammer sidste efterår, hvor jeg blev opsat på at den skulle bruges til vores pigefødselsdag med slikbuffet – Se de fine billeder HER.

Men den var helt umulig at opstøve. Som sædvanlig prøvede jeg efterfølgende eBay, men heller ikke her havde jeg held til at finde en til en ok pris.

Men i går var jeg i Herlev i forbindelse med et par interviews, vi skulle foretage i forbindelse med vores speciale. Efter de to interviews var vi både lettede og simpelthen så glade, fordi vi nu har seks interviews i hus. Vi skal have otte i alt, og det har været enormt svært at få kandidaterne i hus.

Så vi gik simpelthen all in på The Herlev Experience og tog en tur i ned i bygaden haha! Det var næsten som at være teenager igen. Åh hvor jeg dog elskede vores efter-skole busture ind til Middelfart i folkeren. Det var the shit i slut 90erne. I går var det så i Herlev, og vi snusede rundt som fattigrøve på SU og gik i H&M og Flying Tiger, hvor der var overraskende mange fine ting. En af dem var altså slikdispenseren, som egentlig hedder Slikbutik. Om det er fordi de har fået den på lager igen, eller om det er fordi man i Herlev ikke har opdaget, hvor fantastisk det er at have en slikbutik derhjemme, ved jeg ikke. Men jeg snuppede selvfølgelig en lige med det samme. Ville egentlig gerne have haft flere, så jeg kunne lave kæmpe buffet. Men taget i betragtning hvor ofte de ville komme i brug, valgte jeg en enkelt til den nette sum af 80 kr. Den er perfekt til fredagsslik, men også til næstkommende fødselsdag.

Efter vores osen, gik vi på grillbar og fik henholdsvis kebab og falafel i hjemmelavet pitabrød. Seriøst! Det var en af de bedste falafel-pitaer jeg har smagt. EVER!

Efterfølgende cyklede jeg de 15 km hjem, og var ærligt talt helt færdig ovenpå både interviews og alt det cykleri. Men børnen skulle hentes og på trods af, at de alle passes lige i nærheden, så tog det mig knap halvanden time at hente, fordi en vis lille herre er kommet i trodsalderen. Han har taget forskud på de terrible two’s, og det lader sig mærke!

Heldigvis stod Thomas foran skolen, da alle børn var hentet, og kunne hjælpe mig med at få den lille flitsbue hjem.

Og tilbage til vores nye hjemme-slikbutik. Den blev selvfølgelig fyldt med slik, og så blev der leget slikbutik ved Vilfreds legekøkken. Det var MEGET populært.

Jeg fandt i øvrigt en masse godter i Flying Tiger, blandt andet Trick or treat-kurve til en 10er, som skal bruges når vi skal med vores vennepar rundt og råbe SLIK ELLER BALLADE!! Og så vil jeg gerne tippe om den store håndsprit til 30 kr, som andre steder koster det tredobbelte. Perfekt ved puslebordet, så hænderne en gang imellem kan blive skånet for den hårde håndvask.

Familiens slikmeister kunne ikke skjule entusiasmen

slikdispenser slikbutik

slikdispenser slikbutik

   

5 kommentarer

  • Line

    Hvis du vil sælge denne må du endelig skrive en mail til linerasmussen88@hotmail.com – måske jeg er heldig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Line

    Hvis du helt tilfældigt gerne vil sælge disse må du meget gerne skrive til linerasmussen88@hotmail.com – måske jeg er heldig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lyder som en skøn dag, og fedt I snart er i hus med alle interviews.

    Har set på den dims af en slikbutik så mange gange. Måske den snart skal med hjem:) Vi har altid så meget fint i Flying Tiger her i 2700 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Så dejlig, Signe 🙂 Du må have den. Kan kun forestille mig, at den vil være et hit hos pigerne 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode vinterstøvler til store drenge