Guitar Hero Live Supreme Party Edition

På tur ved Hindsgavl og på jagt efter små væsner

img_6095

img_2127 img_2126

I skrivende stund sidder jeg i sofaen hos mine forældre på Fyn. Glad og træt ovenpå en dejlig dag, hvor jeg tog de to store med i skoven ved Hindsgavl Slot. Sådan en gåtur i skoven, når det er koldt og små-regner, er ikke lige det, der lyder mest tiltalende i ørerne på et par tweens, så jeg foreslog, at vi tog på Pokémonjagt. Og dén idé sprang de på!

Det var super hyggeligt at gå rundt i de fine omgivelser. Udover at fange de små væsner, besøgte vi også køkkenhaven, som dog ikke var så frodig på denne årstid, men fint var der nu alligevel.

Hvis der havde været en café, så vi kunne have sluttet turen med varm chokolade, så havde det lige toppet oplevelsen.

img_2180img_6093

img_6094

img_2185

img_2169

img_6099

Pokémons er udover Pokémon Go også blevet et kæmpe hit i form af kort, man kan spille og bytte med. Alle har deres kort med i skole, og der byttes på kryds og tværs. Men de er hammer dyre, de kort. Vi havde planlagt at købe mappe og lidt kort til dem, mens vi var på efterårsferie. Men mapperne var udsolgt overalt. Så vi købte vores egen billige mappe med plastiklommer i den rigtige størrelse. Og så har vi pyntet mappen med flotte Pokémonbilleder.Vega synes, at den er noget så fin, og er absolut ikke ked af, at det ikke er en original mappe til den tredobbelte pris.

Samtidig postede jeg på en lokal Facebookgruppe, om der var nogen, som solgte gamle kort. Og jeg var heldig. Der var nemlig en, som solgte kort for 50 øre stykket (dog lidt mere for de sjældne), så vi var på besøg hos en kvinde her i Strib, som havde fundet sønnens gamle kort frem. Så nu er mappen pænt op med både nye og gamle kort på en meget budgetvenlig måde. Udover lokale Facebookgrupper, så er der også masser af Pokémonkort på DBA.dk. Tippet er hermed givet videre, hvis jeres børn også er sprunget på Pokémondillen.

pokémon mappe

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Guitar Hero Live Supreme Party Edition