Farvel til en seng fyldt med minder

Nyt sjovt spil til børn – Skylanders Imaginators

skylanders imaginatorsannon_blog

Det er den tid på året, hvor der gerne begynder at udkomme nye konsolspil. Det er nemlig oplagt nu hvor vejret indbyder til mere indetid, og vi nærmer os julen.

Allerede da vi var på efterårsferie opdagede F, at det nyeste Skylander Imaginators spil var udkommet, og hentydede MANGE gange til sin mormor, at det stod højt på ønskesedlen. Vi har den gamle version, men det er til en slidt konsol, som står i kolonihaven.

Børnene og jeg er i øvrigt begyndt at se et afsnit af Skylanders Academy på Netflix hver aften, når de har læst deres lektier. Det er super hyggeligt at ligge helt krøllede sammen på sofaen og falde til ro inden sengetid – og rart at være sammen om at se noget, i stedet for at alle sidder og ser hver sit. Men netop den serie har gjort, at spillet var endnu mere interessant, fordi børnene netop kan knytte en historie til.

Meget belejligt blev vi så spurgt, om vi ville teste den nye version, nemlig Skylanders Academy, og det ville vi selvfølgelig gerne.

Til jer som slet ikke kender Skylanders, så er det en flok unge superhelte, som sammen prøver at bekæmpe den onde skurk, Kaos. Man spiller med fysiske plastikfigurer, som bliver registreret inde i spillet, når de bliver placeret på den lille, runde portal, der følger med spillet. Med din figur arbejder du dig igennem de forskellige baner, hvor du skal klare en mission. Det er muligt at spille flere sammen på en gang, hvilket vores børn synes er mega hyggeligt. På den måde kan de samarbejde om at komme videre i spillet. Som mor synes jeg selvfølgelig, at lige netop den dimension, gør spillet godt. For så får børnene noget socialt ud af det, i stedet for at de kun sidder og spiller alene.

I det nye Skylanders er det helt nye, at børnene kan skabe deres egen Skylanders figur ud fra deres fantasi. Dét synes børnene er helt vildt skønt. Jeg er blevet lovet at jeg måtte prøve at være med, men indtil nu har jeg kun fået lov at kigge på, fordi ingen af børnene vil afgive controlleren til mig 😉

Vi havde lidt problemer med at gemme de gennemførte baner til at starte med, hvilket medførte stor krise, da Vilfred fik fat i en controller, og fik stoppet det. Da måtte de starte helt forfra. Forestil jer stemningen 😉 Men det fik vi heldigvis lært, og nu gemmes der løbende, så vi ikke kommer i samme situation igen.

Skylanders Imaginators er alletiders gaveidé til drenge fra 5-6 år og opefter. Man køber en Starter Pack, hvor du får alt du har brug for til at komme godt i gang med spillet. Det koster 499 kr. Derefter kan man så løbende ønske sig nye Skylander-figurer, som koster 129 kr. Du finder Starter Packs lige her – du vælger det spil, som passer til den konsol I har. Vi har selv en xbox 360. Men det findes til alle de forskellige konsoller derude. Heldigvis kan alle figurer bruges til den nye version. Så hvis I har købt figurer tidligere, kan de altså sagtens stadig bruges til det nye Skylanders.

Hvis I også vil give det til jeres barn, men er i tvivl om hvordan og hvorledes med de forskellige figurer og krystaller, man kan tilkøbe. Så spørg endelig. Jeg kan huske første gang, jeg skulle ud at købe figurer og portal. Jeg kunne slet ikke finde rundt i det, men nu er jeg garvet 😉

img_6346 skylanders imaginators

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Farvel til en seng fyldt med minder