Juleaften på hotel?

Nytårsfestivitas – fest eller hjemmehygge

Helt tilbage til gymnasietiden husker jeg nytårsfesten som en fest, jeg egentlig helst ville undvære. Jeg tror den sidste nytårsfest som virkelig endte som et brag af en fest var år 2000. Den endte også med, at jeg fik alt for meget gin indenbords og opførte mig alt for skandaløst på det lokale diskotek Nygade 2! Det er først indenfor det seneste år, jeg har smagt på gin igen. Lad mig sige det sådan.

De efterfølgende år har jeg ikke haft den helt store lyst til stor fest på netop den aften. Og lysten er faktisk blevet endnu mindre, efter vi har fået børn. Jeg ved, at en af os kommer til at løbe i hælene på mindstebarnet indtil han forhåbentlig (og helst ikke for sent) falder i søvn.

Men alligevel kunne jeg ikke sige nej, da dronningen over gennemførte fester (se bare her, her og her) inviterede os på nytårsfest sammen med blandt andet dette søde menneske og hendes familie. Lisbeth forstå altså at gøre noget særligt ud af det meste, og da tilbuddet om at overnatte også kom, så vi slap for den frygtede tur hjem gennem Københavns gader med sovende børn, så sprang jeg ud i det, selvom jeg havde svoret, at vi i år skulle sidde herhjemme. Resten af familien blev selvfølgelig ellevilde, for de er nemlig meget mere outgoing end mig. Min mand har netop gennemgået en personlighedstest, der viste at han var langt mere ekstrovert end gennemsnittet. Det kan have sine udfordringer at være forskellige på den front!

Men det jeg vil frem til er, at jeg faktisk også glæder mig nu! Sådan rigtigt nede i maven. Jeg har nemlig været ude at købe noget rigtig pænt nytårstøj, der både har blonder og guld! Og jeg har faktisk flere forskellige valgmuligheder liggende til i morgen. Det er en ret fed følelse, når tøjet først er på plads. Jeg er nemlig ikke sådan en guld og glitter-pige og føler mig oftest lidt ved siden af i mit lidt for underdressed outfit. Men det er simpelthen lykkedes mig at finde noget som både er festligt OG som jeg føler mig tilpas i! I skrivende stund er det for mørkt til et pænt billede, men jeg tænker, at jeg flasher det for jer i morgen, hvis jeg kan få en af de andre i familien til at tage et billede. Indtil da får I et lille glimt af det, jeg regner med at hoppe i. Og så et prøverumsselfie af en fin kjole fra Designers Remix, som jeg nok gemmer til en anden fest.

Rigtig god aften til jer i morgen. Hvadend det bliver en rolig aften derhjemme eller en stor fest!!

ntyårstøj designers remix kjole

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Juleaften på hotel?