Shine dit badeværelse op med flotte accesories

Om snart at være færdiguddannet

profil

Hej hej siger jeg med mit fjæs som det første 😉 Vega agerede fotograf, da vi i søndags var på Den Blå Planet. Og jeg synes altid, jeg ser ekstra glad ud, når mine børn står bag kameraet.

Dagene for tiden er gode. Det er fedt at gå på arbejde, og det er fedt at møde på uni til specialeskrivning. Vi begynder så småt at kunne se en ende på det, og vores speciale som for længst har overskredet de 100 sider, er ved at tage form. Jeg har frygtet det her semester allermest, siden jeg startede, og nu er det snart ved vejs ende. Jeg er egentlig ret glad for tanken om at kunne kalde mig cand. it. lige om lidt. Det har ikke altid ligget i kortene, at jeg skulle på tage en kandidatuddannelse, og jeg er vist egentlig også den første i familien, der gør det. Hvad jeg så skal bagefter vil tiden vise. Det er jeg enormt spændt på.

(Nedenstående indeholder reklame, da vi var inviteret til det omtalte event)

Billedet, som Vega tog, er i øvrigt fra et fint arrangement vi var til i søndags med PLAYMOBIL. De er udkommet med et nyt akvarietema, og derfor var Den Blå Planet en helt oplagt location. Der var tænkt over detaljerne i legetøjsserien, og børnene var helt opslugt af at lege med hajerne, som kunne flyde og blæksprutterne, som kunne skifte farve, når de kom i vand. Og så var der skattejagt rundt i huset. Det kunne i øvrigt været et sjovt sted at holde børnefødselsdag, og jeg kan se HER, at det er muligt. Fire forældrepar sammen, og så er prisen faktisk ok. Idéen er hermed givet videre. Har I i øvrigt set mine andre forslag til steder man kan holde børnefødselsdag HER og HER?

Her er lidt billeder derfra.De fleste er i øvrigt taget af Folke, som fik lov at øve sig med mit nye kamera Rigtig god aften til jer <3

playmobil akvarie playmobil akvarie   685966f7-9f5a-461e-a6cd-067c73f1494d playmobil akvarium playmobil akvarium

   

2 kommentarer

  • Anne

    Hej Signe,
    Fedt at du snart er færdig. Stort tillykke 🙂
    Jeg drømmer selv om at tage en kandidat på IT universitetet, på trods af, at jeg har et ret godt job i den finansielle sektor.
    Kunne du evt. skrive et indlæg om det at være studernede og have børn – især i forhold til dengang du var sygeplejerske?
    Og måske også om, hvad det præcis er for en uddannelse du har taget og hvilket drømme/ambitioner du har for job og karrierer?
    Mvh Anne

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Signe / Copenhagen Kiddo

      Hej Anne

      Mange tak for din kommentar 🙂 Jeg vil meget gerne sætte mig ned og skrive indlæg omkring det. Jeg kan ikke love, hvornår det lige bliver, så hvis du i mellemtiden har spørgsmål, så er du meget velkommen til at skrive til mig via mail-ikonet øverst på siden. jeg vil hellere end gerne besvare dem. Jeg kan tydeligt huske hvordan jeg var i tvivl om en masse ting, inden jeg tog springet.

      Kh Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Shine dit badeværelse op med flotte accesories