Leg med dem fra børnenes yndlingsserie offline

Vores nye badeværelse i kolonihaven

kolonihave badeværelse kolonihave badeværelse

annon_blog

Ja eller rettere sagt glimt fra vores nye badeværelse i kolonihaven. Hvis I læste med sidste sommer, så ved I også, at vi havde gang i et stort projekt i vores kolonihavehus. Den tidligere ejer havde i sin tid lavet en tilbygning på 15-20 kvadratmeter og valgt, at hele rummet skulle være et badeværelse. Men med fem i familien, kunne vi godt bruge pladsen lidt anderledes, så Thomas gik i gang med at rive hele badeværelset ned, så vi i stedet kunne få soveværelse og et lille badeværelse på de selvsamme kvadratmeter.

Han har lavet en del rørarbejde selv, men den sidste lille etape, skal vi have en autoriseret VVS’er til at udføre. Og vi skal lige have puslespillet til at gå op, for at få sådan en derud. Vi er der jo stort set kun i weekenderne, så vi skal på en eller anden måde lige have overdraget i nøgle. Og så er der hele humlen i at få fat i en, der gider at tage sådan en lille opgave. Hvis I kan anbefale nogen, må I endelig sige til!

Men indtil nu, har vi da fået en fin bruseniche med et meget passende blomstret badeforhæng, og har har vi endelig fået hængt den fine messingreol op, som vi har købt her.

Den passer perfekt ind på den smalle væg ved siden af brusenichen, og det er altid godt med ekstra opbevaringsplads på et så lille badeværelse.

Hamamhåndklædet, som man får et glimt af på nederste billede, passer perfekt til kolonihavestilen, og det har jeg købt her.

Nu glæder jeg mig til at få lavet det sidste rørføring, så vi kan få håndvasken op.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Leg med dem fra børnenes yndlingsserie offline