At være studerende med børn

Lørdagudflugten – Grennesminde Økologiske Gartneri

grennesminde lørdagsudflugten

Ikke langt fra København, nærmere bestemt Taastrup, ligger Grennesminde økologiske gartneri. Hele familien besøgte gartneriet i weekenden efter at have fået det anbefalet af en kollega. Engang var vi vanvittigt gode til at tage ud og opleve noget nyt i weekenderne, men siden vi fik kolonihaven, har vi ofte bare opholdt os der i weekenderne. Men nu var det på tide at komme lidt ud af de vante rammer, og derfor gik lørdagsudflugten altså til Grennesminde, kom kun ligger 10 minutters kørsel fra kolonihaven.

ac6f65fc-0df8-4443-9180-10c4f9264ec2 75d59ea7-c150-4add-bba6-e5d850bb3ebf grennesmindeDet første vi så, da bilen drejede ind på parkeringspladsen, var kaninerne. Der var en hel del af dem, og børnene fik travlt med at komme derover, så snart vi holdt stille. Der er guidende skilte over det hele, og vi fandt med det samme ud af, at det var tilladt at fodre dem med mælkebøtter, som heldigvis stod omkring os i hobetal.

Mens børnene hyggede sig med kaninerne udforskede jeg omgivelserne. Endnu en gang mødte jeg skilte, så jeg ikke var i tvivl, om jeg nu bevægede mig ind på privat område. Men heldigvis var alle steder tilladte. Men det er altid rart at være sikker.

Da jeg kom tilbage var børnene sultne, og lige overfor kaninerne, var der et stort drivhus med en hyggelig cafe. Der blev solgt lækkert, økologisk brød og vi fik alle noget at spise og drikke. Det blev ca. 200 kr. for os alle fem, så det var en helt rimelig pris. Betjeningen var i øvrigt også virkelig fin!

Bonus: Flere af møblerne i cafeen kunne købes med hjem

2aff3c2d-2dac-42cd-ae37-f77dbcc38ee6 26e01a5c-9d21-4a49-9f77-75bcb0fa4baf cad03580-504e-450d-abf2-ef9e96ce0ef9 a152c484-8208-4b60-b917-fd14f41e3563 gartneri grennesminde

Da vi havde spist gik vi videre ned mod pluk-selv marker og store drivhuse med planter til salg. Der var masser at se på (især for mig), og da børnene fik nok var der heldigvis nogle heste, geder og grise som tiltrak opmærksomheden.

4f4501a4-8ab4-42d8-b796-a649df020d05 7378f8bf-7866-434a-b3a0-8cc35f5b3586 ba4d3358-04eb-406f-8769-7bd68bb8a780

Vi gik ind til gederne og grisene som alle var kælne og kom over til os og blev klappet lidt. Efter et par timer havde vi oplevet nok og kørte afsted. Glade for at have opdaget en ny lille perle, som vi helt klart må besøge igen en anden gang. Vi skal helt sikkert ud at plukke frugt og grøntsager senere på sommeren.

Grennesminde er en anbefaling værd, hvis I har brug for en udflugt, som ikke skal vare mere end et par timer. I kan læse meget mere om Grennesminde Økologiske Gartneri her, hvor I også kan se åbningstider, arrangementer og meget mere.

grennesminde øko gartneri

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

At være studerende med børn