En måned uden skærmtid {gæsteindlæg}

Omfavn dit ukrudt

skvalderkål ukrudt

De mange første weekender i havesæsonen har jeg knoklet med at fjerne ukrudt, da jorden stadig var blød. Men nu er jorden hård, og for at være helt ærlig, så var planen med kolonihaven ikke, at tiden skulle bruges på at ligge på knæ og luge hver weekend. Planen var derimod hyggetid med ungerne, hvor vi kunne spille spil, dase på solstolene og spise is. Derfor har jeg besluttet mig for kun at vedligeholde det stykke, jeg kom igennem og ellers lade det gro! For nu hvor haven er blevet grøn og bøgen er sprunget ud, så “larmer” ukrudtet slet ikke så meget, og desuden synes jeg faktisk det kan være meget charmerende.

Buketterne her er for eksempel med både skvalderkål, som faktisk gør det ret godt i en buket, og så de orange valmuer som jeg har været lidt træt af, fordi de spreder sig ret meget. Og de gør sig da også godt i buketten sammen med forglemmigej, purløg og andre finheder. Og så varmede det lige mit hjerte da weekendens gæster faktisk komplimenterede os for en have, som ikke var holdt til perfektion, og hvor græsset fik lov at blive lidt langt. Så udstråler man li´som afslappethed, ikke?

Og så kan børnene i øvrigt plukke lige så tosset de vil. Det er da heller ikke dårligt, vel? Man kan i øvrigt også bruge skvalderkål til en skvalderkålspesto sprængfyldt med vitaminer. Se bare her.

I øvrigt blev sidste weekend i stedet for ukrudt brugt på at spille Stratego, Alfred og Cluedo. Og de kommende weekender tager jeg strik op igen. Jeg har fundet det fineste projekt, som jeg skal strikke til mig selv. Jeg GLÆDER mig til det kommer med posten.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En måned uden skærmtid {gæsteindlæg}