Retro plakater som er perfekte til sommerhuset

Ængsteligheden ved det ukendte

copenhagenkiddoJeg er ikke glad for at indrømme det. Jeg ville ønske jeg var cool omkring alt nyt, uden at bekymre mig om alt det, som kan gå galt. Men ærligt – sådan hænger det bare ikke sammen.

I morgen tager jeg med min store dreng til London. Bare os to. Jeg burde glæde mig helt enormt, ligesom han gør. Misforstå mig ikke. Jeg glæder mig. Men jeg kan ikke glæde mig 100% til det ting, jeg ikke kan se for mig. Det som er ukendt. Jeg bliver sådan lidt ængstelig og urolig indeni, og det er bare så røv ærgerligt for at sige det lige ud!

Tankerne og spørgsmålene fylder mit hoved. Hvor skal vi gå hen, når vi lander i den ukendte lufthavn? Hvordan finder vi det tog ind til London, som jeg på grund af mit planlægger-gen allerede har købt billetter til. Og gælder de togbilletter nu også til hele dagen, selvom der står et specifikt klokkeslæt på?

Jeg tænker også allerede på, hvordan hjemrejsedagen kommer til at forløbe. Igen, jeg ville ønske jeg kunne være totalt cool og rejse mod lufthavnen på et normalt tidspunkt. I stedet står vi helt sikkert ALT for tidligt derude, fordi jeg frygter, at vi kommer for sent til flyet. Det er mig i en nøddeskal, og jeg skal lære at tøjle det. For folk omkring mig synes, det er møgirriterende. Det synes jeg jo egentlig også selv. Hvorfor kan jeg ikke bare glæde mig og tage det som det kommer? Måske det kommer, når jeg på et tidspunkt har rejst tilpas mange gange?

På den positive side, så har jeg planlagt vores tur ret optimalt (måske for meget?), så vi både får oplevet nogle gode ting, men så vi også bare kan være. Kigge på byen og alt det nye. Og snakke. Om den forgangne lejr, han netop er kommet hjem fra. Om de der venner, som fik lejr-kærester, hvilket var lidt spændende. Om ting der fylder i hans hoved, ting han interesserer sig for, som jeg ikke altid får spurgt ind til i hverdagen.

Bordet på den italienske restaurant er allerede bestilt til i morgen aften. Og turen til Harry Potter Studios blev bestilt for længst, hvilket er ret heldigt, da der er udsolgt nu. Så det er godt. Turen bliver god. Det er jeg sikker på. Vi skal bare lige lande, se hotellet og sætte taskerne. Så er vi klar til vores lille eventyr. Babysteps, I ved. Måske bliver vi så vilde med byen, at vi med ro i sindet kan tage resten af familien med og vise dem byen frem en anden gang. Jeg har nemlig allerede fundet ud af, at der er meget mere jeg gerne vil se, end vi overhovedet kan nå på vores 2,5 dage derovre.

Hvordan har I det, når I rejser alene? Er I bare totalt ovenpå og vi-tager-det-som-det-kommer-typerne? Eller kan I genkende ængsteligheden?

 

   

8 kommentarer

  • Kristina

    Signe, efter jeg har fået Alfred er jeg en kylling til at rejse, jeg har før kunne pakke en rygsæk, tage afsted og ik ane hvor jeg sku hen eller hvornår og hvordan jeg kom hjem. At tage ham med i en flyver, ikke at have kontrol, at være fremmede steder uden kontrol, det gør mig mega nervøs.

    Men du et da super godt forberedt 👍🏻👍🏻

    Har du det sådan med alle ture? Eller kun når du skal noget alene med børnene?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kristina. Det er især når børnene er med. Jeg har det nogenlunde, når jeg rejser alene/uden børn. Men samtidig har jeg flyskræk, så alligevel ikke helt 😉

      Men hey – nu er vi hjemme igen, og jeg har ikke ét sekund fortrudt, at vi var afsted. Tværtimod var det en helt fantastisk tur, som vi for altid vil have som vores fælles minde.

      Kram, S

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Forstår dig så godt.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Årh det er dejligt at læse! Har det præcis som dig, og har følt mig lidt skvattet over det:). Bekymrer mig unødigt og hader alt ukendt. Er sikker på i får en dejlig tur

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Dejlig kommentar Kim. Altså træls at du også har det sådan. Men det er rart at vide, at jeg ikke er alene om at være lidt af et skvat 😉 haha!!
      Nu er vi hjemme og surprise surprise – det gik jo fint, når man ser på det store billede.

      Kram til dig

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg syntes ikke det er irreterende, kun lidt sjovt og sødt når du skal være et sted laaaaang tid før nødvendigt! <3 Hvilken lufthaven flyver i til? Er det Heathrow, så er det "bare" at tage Express toget til Paddinton St. og derfra er i meget centralt. Der er skilte overalt i lufthavnen med anvisning til toget. Glæder mig til at høre om det hele, når i er hjemme igen 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Retro plakater som er perfekte til sommerhuset