Smuk maxinederdel på budget og en hyggelig sommerhustur

Børnefavoritter fra Zara

børnetøj budget

Wow, der er kommet så mange skønne ting hos Zara! Jeg har udvalgt nogle af mine favoritter her.

Den flotte trenchcoat er så fin og casual, og jeg har forhørt mig hos Vega – den er en vinder! Det havde jeg egentlig ikke troet, men hun synes den er virkelig fin. Den koster 239 kr. og er perfekt til de kølige sommerdage og ind i efteråret.

Den hvide bluse med rødt print er superfin og minder mig lidt om denne fra Gannis cherry bomb sweathirt som er totalt udsolgt, som jeg selv ønsker mig. Den koster 69 kr. og lander snart i butikken. Man kan få tilsendt en email, når den er kommet hjem. Den går helt op i en str. 164, og jeg tror godt, at jeg også kan klemme mig ned i en. Men jeg ved ikke, om Vega ville synes det var fedt at matche mig 😉

De Dr. Martens inspirerede støvler i lak med pompom’er er altså også super fine og koster 299 kr.

Den plisserede nederdel kommer slet ikke til sin ret på det lille billede. Den er i sølv og har en fin elatisk i taljen i rød og blå. Den er et sikkert hit. Hvilken pige kan ikke lide ting, der glimter. Den koster 139 kr.

Rygsækken er flot i den bløde, støvede rosa velour. Den måler 34x38x5 og svarer nogenlunde til den størrelse skoletaske Vega har brugt i 0. og 1. klasse. Den har to stropper, så den kan sidde godt på ryggen. Den vil være ret perfekt til gymnastiktaske, og hvis vi ikke allerede havde en taske til både fodboldtræning og gymnastik, så havde jeg klikket den hjem. Den koster 179 kr.

Gummiskoene er lige til at smide på fødderne, når børnene har travlt. De lukkes nemlig med velcro. Detaljen med (imiteret) pels er lige noget for Vega. Måske også for din pige? De koster 169 kr. og går fra størrelse 26-39.

Sweatpants er altid gode en kølig morgen, hvor man allermest har lyst til at blive i nattøjet. Men det hele bliver lidt sjovere, når der er et fint print på. Bukserne koster 79 kr.

Lange cardigans er et hit blandt pigerne i klassen. Vi har endnu ikke haft en, men måske jeg skulle overraske Vega med en. Det ville hun elske. Og så er den selvfølgelig god at putte sig i til efteråret og vinteren 😉 Cardiganen koster 149 kr.

Ballerinasko er perfekte som indendørssko i skolen (og i børnehaven) De her er superfine med den skrå pynteflæse. Skoene er endnu en af de nyheder, som lander i butikken lige om lidt. Også her kan du skrive dig op til at få en email, når de er på lager. De koster 149 kr. og går fra str. 26-38.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smuk maxinederdel på budget og en hyggelig sommerhustur