En måned uden skærmtid - her er en opfølgning

Familietur til Dyreparken & Dyrene i Hakkebakkeskoven i Kristiansand

Reklame – vi var inviteret på pressetur til Dyreparken

kardemommeby dyreparken kristiansand

Dyreparken i Kristiansand

– Her kan du besøge Kardemommeby, Dyrene i Hakkebakkeskoven og mange flere

Bare en time i fly fra København ligger Dyreparken i Kristiansand, som i år fylder hele 60 år! Her kan du opleve Kardemommeby, du ved den med Casper, Jesper & Jonathan, politimester Bastian og Tante Sofie. Du kan også komme på tur i Hakkebakkeskoven, opleve Kaptajn Sabeltands Verden, se på dyr i den kæmpe store dyrepark, som både rummer savannens dyr og helt almindelige bondegårdsdyr. Sidst men ikke mindst er der et kæmpe stort vandland med hele 12 bassiner og en masse vandrutchebaner. Den gamle park er yderst velholdt og aktiviterne har mere indhold og kant end den gennemsnitlige forlystelsespark.

Vi blev indkvarteret i en vaskeægte sørøverby, Abra Havn. Det er nærmest umuligt at forestille sig, hvor gennemført sådan en by kan være i en forlystelsespark i Norge. Men det var over al forventning, med forskellige, nærmest sydlandske, huse i alskens størrelser på små, snoede veje. Abra Havn ligger, som navnet antyder, lige ned til en havn, hvor sørøverskibe sejler forbi flere gange om dagen. Når du ankommer, får du udleveret et skattekort, hvilket giver god anledning til at udforske byen, som jeg gjorde sammen med Vega og Voxtrups yngste.

abra havn kristiansandabra havn kristiansand

abra havn

Et lille hvil undervejs i den sjove skattejagt gennem Abra Havn

Abra Havn Hotel og Kaptajn Sabeltand

Hver morgen kommer piraterne til Abra Havn, hvor de lægger deres skib til og vækker hele byen. Mange gæster samles på torvet ved havnen for at opleve det, mens andre kommer ud på altanen og kigger med. Du kan booke en tur med sørøverskibet, hvor sørøverne sejler dig direkte til morgenmad, hvor sørøvere optræder og underholder børnene i deres sørøverhule. Morgenmaden på denne tur er klart anbefalelsesværdig. Husk at prøv deres vafler, hvis I spiser her. De er fænomenale!!

Kaptajn Sabeltand Sørøver i Abra Havn b54d4626-2312-492b-944c-f2390f2f91cb

Man kan også sejle med sørøverskibet uden at booke morgenmad. Det sejler mange gange om dagen fra selve dyreparken, hvor man undervejs bliver angrebet af et andet piratskib. Vi nåede ikke selv at prøve det, men det skulle være virkelig fedt, hørte jeg fra andre, som nåede en tur.

Lejlighederne på hotellet var over gennemsnittet i forhold til, hvad vi tidligere har oplevet. Der var et soveværelse til børnene med køjeseng, hvor alle tre kunne være. Derudover bestod lejligheden af et soveværelse til de voksne, hvor der i øvrigt var en hængekøje, som var yderst populær blandt familiens yngste medlemmer. Dertil kom en stue med et lille tekøkken og et badeværelse. Alt var nyt, rent og lækkert. Tekøkkenet er et kæmpe plus, for maden er dyr i Norge, så det er perfekt at have lidt mad med til nogle af måltiderne, hvis turen ikke skal blive for dyr. Det kunne være ret oplagt at smøre madpakker til frokost. Der er altan til lejlighederne, så hvis vejret er godt, kan du nyde et glas vin derude, når børnene sover.

hotelværelser Abra Havn

Hængekøjen nydes

Sørøver i Abra Havn

I Abra Havn var der desuden en fin butik, hvor Vega investerede i en meget fin sørøverkjole. Hun sov i den, da hun kom hjem og beholdte den på hele dagen efter i fritten.

Forlystelser i Dyreparken

I parken er der masser af forlystelser til både store og små. Her kan nævnes små karusseller og togbaner, hvor børn helt ned til to år kan være med. Til de større børn er der et par rutchebaner med fart og et tårn, hvor man hejser sig selv op. Det var især populært hos de fleste børn.

Dyreparken Kristiansand

Folke, Vega og Molly My gør sig klar til at trække sig højt op i tårnet.

dyreparken sydnorge

abe78712-11d1-424b-b825-57c3db25239f ac6f5dd8-f16f-4c45-9efe-3f261c73b004 Dyreparken Kristiansand Dyreparken Kristiansand

De planlagte forestillinger i Dyreparken

Der er også andre aktiviteter, som du kan booke dig på. Her kan blandt andet nævnes Hakkebakkeskoven Film Studios, hvor man på pædagogisk vis bliver sat ind i, hvordan filmen blev lavet. Det var overraskende godt, og fangede også børnenes opmærksomhed.

Så var der Cirkus Jesper, som er cirkus på gammeldaws manér, som var overraskende sjovt. Jeg ved ikke med jer, men mine forventninger til cirkuset var ikke helt store, og børnene var vildt trætte, så jeg var spændt på, om de ville holde ud. Men de græd af grin og klappede sig bogstaveligt på lårene i morskab! Det skal altså prøves, hvis I er på de kanter.

Man kan også booke en togtur rundt i Hakkebakkeskoven, som egentlig er et teaterstykke i skoven, hvor toget kører dig rundt til de nye scener og hvor skuespillerne (dyrene fra Hakkebakkeskoven) interagerer med publikum i togvognene.

cirkus jesper

De to brødre i Cirkus Jesper. De var så gode!

Hakkebakkesoven Film Studio

Her er vi på den aktive rundtvisning i Filmstudiet

Togtur i Hakkebakkeskoven

En af scenerne i togturen rundt i Hakkebakkeskoven. Her kommer Mikkel Ræv ind for at stjæle bagerens kager.

Mikkel Ræv Hakkebakkeskoven Norge

Mikkel Ræv skaber sig i skoven

togtur hakkebakkeskoven

Alle syntes, at togturen var fantastisk!

Kardemommeby

Generelt var der bare god stemning i Dyreparken, og det var rigtig fint at gå rundt i de smukke omgivelser, som vitterligt var omgivet af skov og sø. Det fineste område må næsten være Kardemommeby. Det var så gennemført, og som Abra Havn var det en lille by i sig selv, hvor man også kunne booke sig ind og overnatte under sit besøg. Man kunne gå ind i flere af husene og se, hvordan karaktererne i Kardemommeby bor. Derudover er der et hyggeligt torv med en bager, hvor du kan slå dig ned ved et af de mange caféborde. Jeg ville ønske, jeg havde fået flere billeder i Kardemommeby, men lige netop på det tidspunkt var der børnekrise – for sent i seng, for tidligt op, du ved 😉

kardemommeby tante sofie

tante sofies hus

Det fineste fineste lille hus. Her br Tante Sofie

udsigt over kardemommeby sporvognen kardemommeby

Badelandet og alle dyrene

Udover alle forlystelserne og de eventyrlige små områder finder du en kæmpe dyrepark og et vandland. Vandlandet kan du snildt bruge en hel dag på, hvis du har tid nok deroppe. Der er simpelthen så mange sjove bassiner og rutchebaner. Ja faktisk også en stor forhindringsbane ude på søen, som jeg prøvede med de store. Det var ret sjovt. Badelandet er både indendørs og udendørs og derudover er det bygget en meget børnevenlig strand til. Vandet er opvarmet, så selvom det er en lidt kølig dag, vi var der, kunne selv Vilfred være i de udendørs bassiner. Jeg lod telefonen ligge i det aflåste skab, så jeg kunne te mig som en rigtig vandhund. Så derfor kan jeg ikke vise billeder fra badelandet, men I kan læse meget mere om det og se billeder her.

Dyreparken så jeg desværre kun meget kort, da vi spiste frokost med udsigt udover “Savannen” med zebraer, giraffer og gazeller. Men resten af dyrene nåede vi desværre ikke omkring, hvilket helt klart kalder på endnu et besøg i Dyreparken engang.

Transport til Dyreparken i Kristiansand

Du kan både flyve og køre til Dyreparken i Kristiansand. Kommer du fra Jylland, kan du køre til Hirtshals og sejle med Color Line direkte til Kristiansand. For os som bor i København, kan det blive en lang tur den vej, og du kan faktisk flyve direkte til Kristiansand på 1 time og 5 minutter. For fem personer (to voksne og tre børn) kan du komme tur-retur til under 2000 kr. Jeg har netop lavet en søgning på Expedia og fandt et flytider uden mellemlanding i august til 1655 kr. Så det er meget fair priser, hvis du booker lidt tid i forvejen.

mikkel ræv udklædning

Vega gik barfodet gennem hele weekenden – her iklædt et simpelt, men fin rævekostume.

   

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En måned uden skærmtid - her er en opfølgning