6 ønsker til haven

Hvad skal du lave på lørdag?

badesoeen albertslund

Sidste års helt store succes for ungerne var vores besøg i Badesøen i Albertslund. De har talt så mange gange om det siden, og vi havde egentlig lovet dem, at vi skulle derud i løbet af sommeren. Vejret har bare ikke været med os de dage, hvor weekenderne var ledige.

Badesøen er et friluftsbad, som tager tankerne direkte til ferieland med de lækre pools til både familiens mindste i de små børnepools, men også de store børn, som kan være i den største pool, hvor der er vipper og masser af plads til at øve svømmetag. Entrepriserne koster mindre end en tur i DGI-byen, og det er virkelig skønt med ferieaktiviteter, som ikke ruinerer dig.

Sidste år tog vi et tæppe, børnebøger, madpakker og snacks med, så vi havde proviant til hele dagen. For børnene kan sagtens få en dag til at gå derude. Udover pools, er der også et stort græsareal med legeplads og hoppepude. Så det er altså super at gøre på de almindelige åbningsdage.

badesoeen albertslund

På lørdag går Badesøen i Albertslund sammen med radiostationen The Lake, spillestedet Forbrændingen og Projects by Mercedes Benz i et helt nyt initiativ, som hedder Badesøen by the Lake, som er for både børn og voksne. En lille endags festival med god musik og hygge. Der er masser af gode ting på programmet for både børn og voksne. Det sker for første gang på lørdag d. 29. juli, og det kan I læse meget mere om her. Selve festivalen koster selvfølgelig mere i entre end på de almindelige åbningsdage, men til gengæld kan du opleve fed stemning og lytte til god musik, mens børnene boltrer sig i vandet. Der er selvfølgelig også sjove aktiviteter for børnene (dem kan du helst specifikt læse om her). I øvrigt kommer Kalle også og optræder – se mere om det lige her.

kalle badesoeen

På lørdag laves der i øvrigt lækker mad fra foodtruck, som både inkluderer børne- og vegetarretter, så lige der er madpakken altså ikke nødvendig 😉

Så hey – hvis du ikke har planer på lørdag, men trænger til at der skal ske lidt sjovt i ferien, så er tippet hermed givet videre 🙂

Fakta om festivalen:

  • Almindelig billet: 330kr plus gebyr
  • Børnebillet (14 år eller under): 80kr plus gebyr i følgeskab med en myndig voksen
  • Følg med i arrangementet på Facebook her
  • Køb billetter her
   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

6 ønsker til haven