Ængsteligheden ved det ukendte

Frisk dine rustne møbler op med maling

rustne møbler med maling

I vores kolonihaveforenings facebookside er der jævnligt ejendomme, som skifter hænder. Således har jeg både givet autostol, gåvogn og planter væk. Til gengæld har jeg også slv været heldig med en gammel sofa, en brugt cykel og mit fine chatol (som i øvrigt også blev frisket op med maling).

I sidste uge var det et gammelt rustent havebord, som blev lagt ud i gruppen, og jeg var så heldig at få det. Egentlig var det ret fint med sin patina, men for at forlænge holdbarheden på det, valgte vi at male det. Udover at forlænge holdbarheden, så er det også rarest med maling, når bordet skal bruges til andet end pyntegenstand, da man ellers får rust på tøjet.

Vi brugte denne maling i smooth white, som jeg fik anbefalet af en anden bryggebo (se billederne længere nede for den specifikke maling). Den er super god, og vi har også brugt den til rørene hjemme i lejligheden, ligesom vores havelåge er den næste ting, som står for tur. Malingen kan anvendes direkte på rust, og du skal ikke grunde først. Det er det eneste produkt, du skal bruge, og det taler til en type som mig, der ikke gider for meget besvær. Derudover er den meget holdbar. Vi valgte en hvid farve, selvom jeg nu er ret vild med lys grøn, men det havde de ikke i byggemarkedet.

Sådan frisker du rustne møbler op med maling

Hvis du også vil friske rustne møbler op, så er fremgangsmåden således:

  • Børst møblet grundigt med en stålbørste
  • Rengør møblet for snavs og fedt med rengøringsmiddel
  • Skyl og lade tørre
  • Mal møblet ad to omgange. Det skal tørre 4 timer mellem hver omgang.

Voila! Du har nu et møbel, der er så godt som nyt. Her får I et par før og efterbilleder:

rustent bord malingrustent havebord maling

rustent havebord

Herover kan I se bordet før maling, og den maling, vi brugte. Nedenfor er det endelige resultat.rusten bord maling

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ængsteligheden ved det ukendte