Smukker sager til den lyse stue

Savn, gode milkshakes og regnfuld ferie

signe og vega på Sallie´s

Vi savner

Det er nu fem dage siden, vi sendte Folke afsted på Spejdernes Lejr i Sønderborg sammen med knap 40.000 andre spejdere. Jeg indrømmer det blankt – jeg savner ham rigtig rigtig meget. Ferien er ikke det samme uden ham, og jeg glæder mig hver eneste dag til den daglige opdatering fra spejdergruppens Facebookside. Her håber jeg på billeder af ham, så jeg kan se, at han er glad og har det godt. Han var også alene afsted i fem dage sidste år. Men det var en lille koloni i meget mindre skala, og slet ikke samme lidt barske vilkår (nej, jeg er ikke spejdertypen ;)). Jeg er sikker på, at det er en kæmpe oplevelse for ham, men jeg kunne virkelig have undt dem noget bedre vejr. De bor trods alt i telt og laver alt udendørs. I morgen kommer han endelig hjem, og så skal jeg høre alt om turen, hvis han da ikke er for træt til at fortælle. Ellers har han heldigvis rig mulighed for at fortælle på vores alenetur til London i næste uge. I mellemtiden kan jeg se lidt på billedet herunder, som jeg tog, lige inden vi sendte ham afsted med bussen.

spejdernes lejr 2017

Milkshakes på Sallie´s

I løbet af den sidste uge, har vi været i kolonihaven og holdt ferie i den skønne danske sommer! Vi har suget de gode øjeblikke med sol til os og spist i haven og kørt små ture.

I går aftes kørte vi efter milkshakes, da vi havde spist aftensmad. Thomas, Vega, Vilfred og jeg kørte mod den amerikanske diner, som ligger i Albertslund. Der var plads udenfor ved et bord, der lige fik de sidste af aftensolens stråler. Her sad vi og drak de bedste milkshake til lyden af 60’er musik i højtalerne. Det var ret så hyggeligt. Jordbærmilkhaken kan anbefales, til Vilfreds store fornøjelse . Det samme kan kaffemilkshaken, som Thomas og jeg fik. Til gengæld var milkshaken med vanilje og chokoladesauce ikke den store succes til Vegas store ærgrelse.

Man kan i øvrigt også få gode burgere her, men husk at bestil bord – Sallie´s er et populært sted. Hvis I kører forbi, så tjek lige motellet ud i samme omgang – det er et syn værd.

sallie's visit vestegnen 0b634df5-3f33-4ed9-9226-c7d846434664 sallies diner

Andre ferieglimt

Ferien er ellers gået med det rene ingenting – vi har ikke været så meget ude efter vi er kommet retur til København. I stedet har vi bagt lækkert grydebrød, spist en gammel favoritsalat fra 00’ernes yndlingskogebog, Suveræne Salater, drukket en masse kaffe og strikket en sweater til mig selv, som desværre blev så lille, at den passede Vega bedre end mig selv.

suveræne salater

Den klassiske salat med ovnbagte kartofler og perberfrugter, drysset med feta. Den kan anbefales!

hjerteformet grydebrødnolita sweater for kids

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukker sager til den lyse stue