Mine plejeprodukter til ansigtet

Veggiedeller med søde kartofler

veggiedeller med søde kartofler

En af de ting, der er nemme som vegetarisk tilbehør er veggiedeller. De kan varieres i en uendelighed, og med det høje proteinindhold hjælper de med at holde mig mæt længe. De er gode både som pålæg på rugbrød eller som tilbehør til en ret, hvor selskabets resterende personer spiser kød.

De her veggiedeller er lavet med søde kartofler og de blev rigtig gode – selv Thomas var vild med dem, og det siger ikke så lidt 😉

Opskrift på veggiedeller med søde kartofler

  • 1 bakke søde kartofler, ca. 3 stk
  • 3 fed hvidløg
  • 3 æg
  • 2 spsk creme fraiche
  • 2 dl kogte grønne linser
  • Fintrevet parmesan
  • Salt, peber og oregano (frisk, hvis du har)
  • Fedtstof til at stege veggiedellerne i

Sådan gør du

  • Skræl de søde kartofler og riv dem. Pres væsken ud af dem
  • Pres hvidløg
  • Rør æg, creme fraiche, krydderier sammen
  • Bland herefter de søde kartofler og linserne i æggemassen.
  • Brug en ske til at hælde “dejen” i passende klatter på panden med fedtstof
  • Mens de steger på den ene side, drys da med revet parmesan på den side, som vender op.
  • Når de er blevet brune, vender du dem og lader dem stege brune på den anden side. Parmesanen gør, at de får en lækker, sprød skorpe. Skru gerne godt op for blusset det sidste minut – det hjælper på sprødheden.

Så har du lækre vegetariske deller!! Her på billedet er de brugt til en lækker og sund rugbrødssandwich. De er også rigtig gode at gemme i køleskabet til dagen efter 🙂

 

 

 

 

   

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mine plejeprodukter til ansigtet