Gode efterårsfund

Udnyt pladsen i den smalle entre

skabe til smal entre

Vores smalle entre som trænger til lidt maling og et par billeder på væggene, men idéen med skabene – den fejler ingenting 😉

Et af de indlæg som har været populært gennem tiderne her på bloggen handler om, hvordan vi i soveværelset har indrettet os med pladsbesparende garderobeskabe. Vi har valgt ikke at have de klassiske dybe skabe på 60 cm, men derimod sparet på pladsen ved at vælge skabe, som kun er 40 cm dybe.

Skabe i den smalle entre

Nu har vi længe gået og grublet over, hvordan vi kunne udnytte pladsen i vores lange entre, som slænger sig gennem hele lejligheden. For hvis ikke den bliver udnyttet, så går der altså mange kvadratmeter til spilde! Og det går slet ikke, når man bor fem mand og to katte (og snart et kuld meganuttede killinger) i en lejlighed.

Derfor har vi søgt inspiration i længere tid, og måtte til sidst sande, at svaret altså endte med at blive det samme som altid – IKEA!

Skabe som er 35 cm dybe

Vi har købt PAX garderobeskabe, som kun er 35 cm dybe. Vi overvejede en åben løsning, fordi det ser så fint ud på billeder, men her støver en del. Jeg vil egentlig gerne slippe afsted med at tørre så lidt støv af som muligt. Det kender I måske? 😉 Så vi købte helt enkelte hvide skydedøre til. Vi brugte deres værktøj til at bygge skabet op som vi ville. Herefter kunne vi generere en indkøbsliste og tjekke op på, om alle komponenter var hjemme i varehuset. Ret smart, så man ikke går forgæves eller glemmer noget.

Vi har endnu en gang købt en træk-ud-garderobestang til bøjler, så vi stadig kan have vinterjakkerne derinde, selvom skabene ikke er dybe. Derudover har min største søn fået flyttet sin garderobe herud, så det har frigivet et helt skab til legetøj på værelset. Han bor nemlig i et lille nedlagt københavnerkøkken, så plads har han ikke meget af. Nu har han til gengæld dejlige trådskuffer til undertøj og strømper og bøjlestang til de skjorter, han efterhånden har fået en del af.

Skabe 35 cm dybeTrækud garderobestang skabe

Vi har, udover plads til vinterjakker, huer, vanter og cykelhjelme, også fået plads til at støvsugeren kan stå derinde, så  her er blevet noget så ryddeligt. Den var virkelig rar at få af vejen, og er ikke just det kønneste at have stående.

I denne ende af lejligheden bruger vi kun døren ud mod opgangen som potentiel nødudgang, men på trods af skabene kan den sagtens åbnes, hvis børnene en dag vil have deres egen indgang.

Lidt sjæl

Nu mangler vi blot at tilføre entreen lidt sjæl, for det er meget hvidt i hvidt (undtagen de grå steder der skal males), så det må blive næste skridt. Herunder har jeg prøvet at pifte rummet lidt op med lidt pynt på skoskabet, meeen der mangler stadig lidt charme. Til gengæld får jeg en helt anden ro indeni, når jeg kommer herud og det ikke ligner et pulterkammer, som det vitterligt gjorde før.

skoskab til mange sko

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gode efterårsfund