Festlige kjoler og fine smykker

En hektisk uge

mørkt hår

Pheew det har været en lettere begivenhedsrig uge. Ikke kun på den positive side. Strabadserne begyndte sidste weekend, da vi holdt stor børnefødselsdag for F’s klasse. Han havde glædet sig ualmindeligt meget til det. Vi holdt det sammen med andre fra klassen, og havde booket et lokale i byen, så der var masser af plads at boltre sig på!

F havde et par dage forinden været akut på Rigshospitalet på grund af mistanke om en snoet testikel. Skanningerne viste heldigvis ingenting, hvilket er godt, for ellers skal der handles hurtigt (fandt jeg ud af). Men til fødselsdagsfesten fik han ekstremt ondt igen, med smerter strålende op til lysken. Han kunne ikke stå oprejst, og var virkelig dårlig. Der blev jeg sgu nervøs.

Efter en snak med 1813, blev han sendt til Riget igen. Billedet var denne gang et andet, og der var en grund til smerterne. Heldigvis intet alvorligt, men han kan forvente smerter en måneds tid på grund af en betændelsestilstand. Han gik dog glip af det meste af fødselsdagen, så det var synd. Her er et par billeder fra fødselsdagen, som havde Harry Potter som tema. En af de andre mødre havde malet de fine plakater, som blev brugt som baggrund  til de polaroidbilleder, børnene fik taget til deres eksamensbevis.

caa5d42b-0180-4dab-a3c9-c11d0de541d3 77fbc8fe-dba8-489b-aa58-53fefc9be0ae

Polaroidbilleder instax

harry potter kager

Kager med heksehatte og gyldne lyn

Sunde snacks til børnefødselsdag

Sunde snacks til børnefødselsdag

En voldsom oplevelse i skolen

Senere på ugen blev jeg ringet op af skolen omkring Vega, som havde været ude for en voldsom oplevelse med nogle drenge fra skolen. Skoleledelsen havde været indover og hele klassen havde fået talt ud om det, så der forhåbentlig ikke sker noget lignende igen. Jeg tror egentlig, jeg var den der var mest rystet, da hun endelig blev hentet. Vi tog os en tur på cafe for at få talt det igennem, bare hende og jeg.

tobi's islands brygge

Samtidig har killingerne fået øjenbetændelse, så vi har måtte til dyrlægen med dem.  Jeg må indrømme, det har været lidt hektisk, og derfor var det også tiltrængt at jeg afsluttede arbejdsugen med et besøg hos min frisør. Jeg havde planlagt den helt store forandring, så det skulle både være mørkere og meget kortere. Min frisør Kathrine talte mig fra det korte, og vi besluttede derfor at nøjes med det mørke. Fire timer og en helt fantastisk cocktail senere stod jeg med min mørke manke. Mørkere end jeg havde forestillet mig hjemmefra, men jeg er så glad for resultatet!

røde kattekillinger røde kattekillinger røde kattekillinger

Nu glæder jeg mig til en weekend, som skal tilbringes i Espergærde med størstedelen af Thomas’ familie. Så kan vi forhåbentlig få ladet batterierne op, så vi er klar til en ny uge.

Herunder er før og efter den nye hårfarve.

før-billede

efter-billede

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Festlige kjoler og fine smykker