Ivy og Blæksommerfuglen - børnebog der kan farvelægges

Den nemme rengøring i en travl hverdag

nem rengøring

{Indlægget er sponsoreret af Electrolux}

Krummer under fødderne

Jer der har små børn kan måske nikke genkendende til den der følelse af at få krummer under fødderne, fordi jeres mini’er endnu en gang har haft et lidt for festligt måltid? Eller bare har tusset rundt i hele hjemmet med en kiks, de gavmildt har drysset ud over det hele? OGSÅ i sofaens folder!

Jeg indrømmer gerne, at vi ikke har tid til at svinge støvsugeren dagligt, og det er altså lidt småklamt til tider. Men vi når det simpelthen ikke. Føj lige til ligningen, at jeg pt. ikke må støvsuge på grund af min operation, og at de fire ekstra hittekillinger tilsammen giver mere skidt, men færre hænder til at tage rengøringstjansen. Det gør det lidt svært at få det hele til at gå op.

Potentiel løsning? En støvsuger der ikke vejer et ondt år, som ikke kræver ledning og tilmed har en ekstra lille håndstøvsuger, der kan klikkes af i et snuptag. Sådan en kunne jeg godt ønske mig. Det er simpelthen så smart, og jeg tror tilmed, at mine børn vil se det sjove i at tage området under bordet med den efter måltiderne.

Jeg kan nemlig huske tilbage fra de glade firsere, at mine forældre også havde sådan en fix lille håndstøvsuger, og den fandt jeg altså meget hyggelig at bruge. Den krævede ikke de store anstrengelser, og samtidig var det en rar følelse at hjælpe lidt til. Den er altså god til selv de lidt dovne trætte 😉

Electrolux ledningsfri støvsuger

Vi prøvede selv at købe en støvsuger a la den lækre ErgoRapido 2-i-1 fra Electrolux på billedet herover. Men 1: der var ledning på og 2: Det var noget billigt skrammel uden den store sugeevne. Lesson learned.

Næste gang går jeg efter kvalitet og nemhed, og så er det jo heldigt, at julen står for døren indenfor en nær fremtid. Støvsugeren kommer i hvert fald på ønskesedlen. Denne fine ledningsløse sag fra Electrolux kommer med en ladningsstation, som den kan stå i mellem hver støvsugning. En ladning giver 45 minutters fri leg med støvsugeren, som har et drejbart støvsugerhoved, der gør det nemt at komme rundt i hjørnerne. Du skal heller ikke stå og rengøre børsterne for fnuller, for den har en smart funktion, som renser dem for dig.

Udover ErgoRapido-støvsugeren på billedet er der flere modeller at vælge imellem. Dem finder du her.

Den vil faktisk også være ret genial til bilen, hvor vi pt. kører hen og betaler for at leje en støvsuger på tanken, fordi vi ikke kan trække en ledning oppe fra 4. sal. Note til mig selv: den kunne sagtens være en kandidat til mandens ønskeseddel 😉

Advertisement

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ivy og Blæksommerfuglen - børnebog der kan farvelægges