En hektisk uge

Nemt og sundt snackmåltid

sund og nem snack{Sponsoreret af Bosch}

Det er sidst på eftermiddagen og endnu engang finder jeg mig selv stående med snuden ind i køleskabet i et mislykket forsøg på at finde noget let og nemt, børnene kan spise, uden at det tager appetitten fra aftensmaden. Børnene er stort set sultne hver dag, når vi kommer hjem fra arbejde/skole/vuggestue, og det ender tit med at der bliver spist enten et stort måltid, så der ingen appetit er til aftensmaden, eller at der ryger et eller flere stykker kanelknækbrød i skrutten. Sidstnævnte er ikke helt sundt i længden, og derfor prøver jeg at finde på noget nemt, som jeg kan tilbyde børnene. Så nemt, at jeg ikke bliver alt for forsinket med at have aftensmaden klar til kl. 18.

ingredienser laktosefri snack ingredienser laktosefri snack

For nylig lavede jeg en lækker laktosefri artiskok-dip, som er helt perfekt at dyppe grøntsagsstavene i. Hvis der skal være noget lidt mere spændende end grøntsager, kan der suppleres med grove, nøglehulsmærkede grissini.

Jeg lavede den på vores smarte Optimum køkkenmaskine fra Bosch, som jeg nemt kan klikke en blender på. Dressingen tog måske fem minutter at lave, og så skulle der ellers kun skrælles et par gulerødder og skæres nogle peberfrugter. Jeg skar lidt ekstra grøntsager, så der ville være til aftensmaden senere på dagen = mere tid sparet 😉

Jeg har før skrevet en masse om vores Optimum køkkenmaskine –  se blandt andet alt det, den kan i dette indlæg, hvor der også er opskrifter på verdens bedste bananbrød og en cremet oldschool jordbærmilkshake. Selve køkkenmaskinen, som blenderen er sat ovenpå er en kæmpe luksus at have i hverdagen, og er helt perfekt når der skal bages. Der er indbygget vægt i maskinen, så alle ingredienser hældes direkte i den store 5,5 liters skål, mens der røres (med 6 forskellige hastigheder at vælge imellem). Kender I de opskrifter, hvor æggene skal røres i et efter et? Det er død besværligt med en håndmixer, når der skal vaskes fingre mellem hvert æg (eller også står du med en maskine indsmurt i æggesnask). Her kommer maskinen til sin ret, for man slipper for at holde, mens den rører. Jaja – det er de små ting, der tæller 😉 Det bedste af det hele (og måske derfor vi får den brugt så meget) – alt kan komme i opvaskemaskinen! Den er altså ultra nem at rengøre.

Men! Nu til den nemme opskrift

Laktosefri dip med artiskokker

  • 1 dåse artiskokhjerter
  • 1 kop laktosefri youghurt
  • Citronpeber (du kan også bruge rigtig citron, men lige nu tager vi den nemme løsning)
  • Flagesalt

bosch optimum køkkenmaskinebosch optimum køkkenmaskine bosch optimum køkkenmaskine bosch optimum køkkenmaskine

Det hele hældes i blenderen og blendes. Vupti – din dressing er klar. Helt perfekt til den lille sult, eller måske som en ret på tapasbordet.

Hvis du vil se flere opskrifter, så tjek også dette blogindlæg, hvor du finder opskriften på en lækker hummus med peanutbutter og et tip til, hvordan du pifter en simpel islagkage op med marengs.

laktosefri dip med artiskokker

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En hektisk uge