Vi har bestilt sommerferie

Dagene der forsvandt

56114caa-127d-4fbc-9247-5e1a8b24f3ba

De sidste to uger er forsvundet som på et splitsekund! Først var der én i husstanden nede med sygdom og pludselig var der tre. Folke og jeg er de eneste, der indtil nu er gået helt fri – vi krydser fingre for, at det fortsætter sådan.

Lysten til at skrive blev afløst af kampen for at holde hovedet oven vande og få hverdagen til at fungere. At Vilfred i et ophedet øjeblik så valgte at kaste et glas vand over på min Macbook, hjalp heller ikke på hverken lysten eller muligheden for at skrive.

De første par dage kunne computeren slet ikke bruges. Men efter kærlig behandling kan jeg nu skrive med de fleste taster. Til gengæld virker k og nul-tasten ikke, så jeg skal over i mit notesprogram, hver gang de tegn skal bruges og så kopiere dem over i mine tekster. Så hvis der mangler et par k’er rundt omkring, ved I hvorfor. Skærmen går også ud af og til – så det er vist kun et spørgsmål om tid, før der skal en ny model til…. suk! Måske et opkald til forsikringen lige skal til først. Dækker den mon i sådanne situationer?

Oveni havde vi på dagen for Vilfreds første sygedag sagt farvel til sutterne, så vi er i massivt søvnunderskud. Der er nemlig blevet grædt en del om nætterne, og der ville sutten have været en rar trøst for ham. Lad mig sige det sådan. Men det var nu sådan en fin dag, da vi sagde farvel til sutterne og hang dem på et træ ude på Bonderen. Bagefter legede vi på legepladsen og red på hest. Og ret hurtigt efter, blev sutten slet ikke efterspurgt.

farvel til sut

ebbacd12-d4ba-4779-8aec-beb40f20d4e9 6d1c3625-7baf-411f-94a2-0b1b06493eb3

Nu er vi ved at være nogenlunde ovenpå igen, og heldigvis er det snart ferie!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vi har bestilt sommerferie