Dagene der forsvandt

Date gone wrong

islands brygge ballonparkenVi har lige haft ni års bryllupsdag. Ni år!  Det er da ret godt gået, ikke? Før i tiden har vi ikke haft muligheden for at gå på date, men i sommers mødte Vega en voksen på koloni, som hun kom ret godt ud af det med. Heldigvis glemte Vega en pose tøj i bussen, så vi fik mødt hendes yndlingsvoksen igen, og det endte ud i, at vi fik os en barnepige.

Derfor skulle vi selvfølgelig ud at spise i anledning af vores bryllupsdag, og hold nu op, hvor vi trængte til det efter perioden med sygdom hos de fleste i familien.

Vi tog på Scarpetta her på Bryggen, fordi jeg altid synes, maden er en succes der. Jeg er aldrig gået derfra med en dårlig oplevelse, og så er de skide søde til at tage hensyn til vegetarer. Stort plus i min bog. Vi bestilte fire retter og en lækker rødvin og snakken kørte derudaf. Heldigvis – for man kan altid frygte, om man stadig har noget at tale om, udover børnene, når man rent faktisk har tid til at sidde ned og se hinanden i øjnene. Kender I det?

Vi havde lige sat tænderne i første ret, da telefonen ringede. Folke havde knækket sin fortand af! Han var heldigvis cool med det, og det var vores barnepige også – så vi behøvede ikke at haste hjem (vi har prøvet det før, både Folke og jeg – vi er sgu nogle klodsmajorer). Vi blev derfor enige om at få spist alle vores retter færdig, da tandlægevagten alligevel først åbnede kl. 20. Så i løbet af halvanden time fik vi kørt retterne og så spurgte jeg tjeneren (meget ude af min comfortzone), om vi ikke kunne få en prop i vinen, så vi kunne nyde den, når Thomas på et eller andet tidspunkt senere på aftenen kom hjem. Dét måtte vi heldigvis godt.

Men øv! Vi havde trængt til den aften længe, og var ærligt talt ret ærgerlige over at smide så mange penge efter en aften, som endte så brat. Thomas og Folke kørte til tandlægen imens resten af familien, vores barnepige og jeg så X-factor. Alt for sent lykkedes det mig at få Vilfred til at sove, og  da vi nærmede os 22 kom de to andre hjem. Vi var selvfølgelig helt flade, og endte ret hurtigt med at falde i søvn. Så typisk børnefamilielivet, ikke? 😀

Vi tager revanche på et senere tidspunkt.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagene der forsvandt