Jeg savner tid med mine børn

Lækker mad og mindre madspild

mindre madspild Your Local

Jeg har længe haft de de to apps “Your Local” og “Too Good To Go”, men jeg har endnu ikke fået dem brugt. Før i går! Til gengæld har vores overbo brugt dem flittigt til at hente brød fra Emmerys, og der er faldet brød af til os ret ofte.  Det er altså skønt!

Hvordan kan du være med til at mindske madspild?

Konceptet for begge apps er at mindske madspild ved at give brugerne mulighed for at købe mad billigt lige inden lukketid, så brugere og butikker i samarbejde er med til at mindske mængden af mad, der smides ud. Your Local skriver om madspild i Danmark:

“Hver dag må butikker smide 445 tons mad ud, som kunne være blevet spist. Det kan du være med til at lave om på. Med YourLocal får du tilbud fra et bredt udvalg af lokale madbutikker, hver gang de har varer i overskud – lige fra take-away’s til supermarkeder”

I følge Too Good To Go smides 1,3 mia ton mad ud hvert år i hele verden. Det er nok til at brødføde 3 mia. mennesker. På trods af dette er der 8 mio. mennesker, der sulter. Det er jo fuldstændig vanvittigt.

Derfor taler vi stort set dagligt med børnene om at huske at spise op eller for eksempel gemme mad til senere. Vi spiser i øvrigt ofte den samme ret flere dage i træk.

De to apps er endnu en måde, du kan være med til at mindske madspild på. Så tilbage til vores første oplevelse med en af de to apps mod madspild. I går fik jeg, som så mange gange før, en push-besked om, at vores lokale HomeMate havde et godt tilbud. Der var lørdagskylling til 2-3 personer nedsat til 81 kr. (normalt 135 kr.) og focaccia til 15 kr. Vi skulle have vegetarisk gryderet for 2. dag i træk, så jeg tænkte at Thomas ville blive glad for lidt kød til.

Det vart super enkelt at købe retterne. Jeg skulle bare ind og swipe, og så var de bestilt. Vi kunne hente dem med det samme. Der står i øvrigt altid, hvilket tidsrum du kan hente i. Nogle gange er det først senere.

HomeMate laver jo de lækreste retter, så maden var lige til at fyre i ovnen, og kort tid efter, havde vi super lækker aftensmad. Der er endda nok kylling til endnu en dag 🙂 Herunder er maden, inden den kom i ovnen.

homemate islands brygge

Andre gode tips til at undgå madspild:

  • Lav madplan, så du kan planlægge efter at bruge alle de grøntsager du har købt ind til ugen (og ja, køb ind til hele ugen)
  • Lav retter, hvor du tømmer køleskabet, fx. omelet, madmuffins osv (se fx opskrift på blomkålsomelet i linket til madplanen ovenfor)
  • Sammenkogte retter med alle de grøntsager du har i køleskabet. Med masser af krydderier og en god kokosmælk, bliver det sindssygt godt.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jeg savner tid med mine børn