Familietur til Silkeborg

Stadig høj på mor-datterweekend

fårup sommerland{Indeholder reklame}


Kender I det når noget bare går over AL forventning? Sådan har jeg det ovenpå den forgangne weekend, som jeg tilbragte med Vega i Nordjylland, imens de to andre børn blev tilbage i København med deres far.

To dage, som inkluderede i alt 17 timers rejse (!) og en datter med lidt højere temperament end gennemsnittet, var egentlig ved at få mig til at kaste håndklædet i ringen på forhånd.

Men Vega glædede sig, og vi havde også to rejsemakkere, som regnede med os, så SELVFØLGELIG skulle vi afsted.

Turen gik mod Fårup Sommerland, som holdt et stort blogevent, som vi har deltaget i et par gange før. For at rejsetiden ikke skulle overgå tiden, vi havde i sommerlandet, valgte vi at betale for en overnatning på Hotel Fårup, så vi kunne opleve så meget af Fårup Sommerland som muligt.

Det var en rigtig god beslutning, for der er så meget at se, at det faktisk er umuligt at nå det hele på en enkelt dag.

At rejse med et enkelt barn

Normalt ville vi være taget afsted hele familien, men i år valgte jeg at tage den på tomandshånd med Vega, for at få den vinkel på også. Det var en rigtig god beslutning, for så kunne jeg fokusere kun på hende , og det var guld værd ikke at skulle tage hensyn til tre børns vidt forskellige behov. Når der er tre børn, som har lyst til at prøve forskellige ting, så kan der gå lang tid med at vente i kø. I stedet brugte vi tiden effektivt og fik maksimalt udbytte ud af turen.

blaffer i Jylland

Offentlig transport til Fårup Sommerland

Vi valgte at tage offentlige transportmidler hele vejen, så transporttiden kunne bruges på at hygge os (havde vi valgt bil havde transporttiden fra København til Fårup Sommerland dog været noget kortere). Vi havde dog misforstået noget, for vi troede der gik en bus fra Aalborg station til Fårup Sommerland, men vi blev sat af 4 kilometer væk, og måtte gå turen med tunge kufferter og trætte børn. De tog det overraskende pænt og forsøgte med liv og sjæl at få et lift ved at blaffe i vejkanten. Desværre var heldet ikke med os, så efter tre kilometer satte vi os og tog en slikpause. Nana havde selvfølgelig købt en gigantisk pose bland selv.

pause i vejkanten

Heldigvis ankom Diary-kamilla i mellemtiden og fragtede børn og kufferter det sidste stykke vej. Thank God!

Vi havde planlagt at dele værelse med Nana og Herman, så vi kunne spare lidt på udgifterne. Det var heldigvis super hyggeligt, og børnene sov i øverste køje sammen (se billeder fra det smukke værelse i videoen nederst i indlægget), mens Nana og jeg kunne stene Netflix sammen i dobbeltsengen – hvor jeg godt nok faldt i søvn 😉

Bålhygge med skumfiduser og popkorn på Hotel Fårup

Vi nåede allerede en masse forlystelser første dag, og noget der er værd at fremhæve ved opholdet på Hotel Fårup er deres bålhygge i træhytten lige udenfor hotellet ned til søen. Her kan hotellets gæster om aftenen lave popkorn og riste skumfiduser over bål, og så er der bar hvor der er muligt at købe øl, vin og vand. Det er super hyggeligt og lige udenfor hytten er der trampoliner, så børnene er underholdt et godt stykke tid.

bålhytte fårup sommerland

I kan læse meget mere om, hvad sommerlandet har at tilbyde fra vores tidligere oplevelser fra Fårup Sommerland her og  her, og ellers kan I se en lille stemningsfilm fra vores tur herunder.

Jeg kan kun anbefale jer at prøve sådan en tur på tomandshånd. Det giver en helt anden oplevelse at være afsted alene.

Læs også om vores mor-datter-tur til Paris eller mor-søn-tur til London

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Familietur til Silkeborg