Anbefaling af børnevenlig strand og strandcafé

Minitærter med squash og sweet potatoes uden bund

tærte uden bund

Som lovet, da jeg delte opskriften med de mega lækre pandebrød med ost og grøntsager, så kommer her opskriften på de super gode minitærter uden bund, som vi serverede sammen med.

Egentlig kunne de sagtens laves som en stor tærte, men der er noget lidt særligt over at få sin egen lille tærte, ikke? Samtidig er det hurtigere at bage de små tærter end en helt stor. Så ekstra bonus, hvis man ikke har tid til lang forberedelse.

Opskrift på minitærter med squash og sweet potatoes

Til fire personer

Ingredienser:

  • 160 g sweet potato
  • 115 g squash
  • 75 g forårsløg
  • 4 øko æg
  • 100 g puck feta
  • 1 tsk olivenolie
  • 2 tsk salt
  • Peber

Fremgangsmåde:

  • Tænd ovnen på 180 grader
  • Skær squash og sweet potatoes i tern
  • Rist grøntsagerne på en tør pande til de er gyldne
  • Hak forårsløgene i tynde ringe
  • Skær fetaen i tern
  • Smør de små tærteforme
  • Fordel ovenstående i fire små tærtefade
  • Pisk æggene og tilføj krydderier
  • Fordel æggemassen ud i de fire tærter
  • Bag tærterne midt i ovnen i 15-20 minutter (hold øje til sidst).

Vi serverede den med Pandebrød med ost og grøntsager, men denne skønne salat vil også gå rigtig god til.

minitærter med squash og sweet potatoes

En minitærte indeholder:

  • Energi: 755 kJ / 180 kCal
  • Protein: 11 g
  • Kulhydrat: 8,2 g
  • Fedt: 11 g

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling af børnevenlig strand og strandcafé