Vegetarisk wok med kikærter og kokosmælk

Opskrift på lækker iskaffe uden mælk

opskrift iskaffe uden mælk

Min favorit iskaffe er og bliver med instant kaffe. Sådan har det været længe – se for eksempel min version af iskaffe med lakrids-smag lige her.

Forleden købte jeg ny stavblender og fandt det ret så belejligt at fejre det med en iskaffe, nu hvor jeg kunne lave det uden at skulle vaske den store blender op 😉 Jeg forsøgte mig med en ny fremgangsmåde, hvor jeg blendede ingredienserne uden mælk, fordi jeg ville se, om det fik isterningerne bedre blendet.

Jeg blev overrasket over, at den blev rigtig lækker i både farve og konsistens, så jeg smagte på den, inden jeg tilsatte mælk. Den var virkelig god uden mælk! Så derfor vil jeg dele den ultra nemme og simple opskrift med jer.

Konsistens som dessert

Til min store glæde viste det sig, at min nye stavblender laver konsistensen helt fantastisk, næsten som en dessert.  Lyder det ikke godt? Den kostede kun 149 kr., og kvaliteten er sikkert fin, men det føles ikke som et luksusprodukt i hænderne for at være ærlig. Men der følger den her beholder med til at blende i, og det er altså den, som gør konsistensen nærmest dessert-agtig, så for mig er det alle pengene værd.

Hvis du vil have den oldschool med mælk (så får du også lidt mere, og bliver mere mæt), kan du tilføje en dl mælk. Det bliver den bestemt ikke mindre god af 😉

Iskaffe uden mælk

Ingredienser:

  • 2 tsk nescafé
  • 2 tsk rørsukker
  • 3/4 dl kogende vand
  • 8 isterninger

Fremgangsmåde:

  • Hæld kaffe og rørsukker i den beholder, du vil blende i
  • Tilføj det varme vand, så sukker og kaffepulver opløses
  • Tilføj de 8 isterninger
  • Blend til det bliver lyst og cremet

I får lige energi-indhold herunder for hele portionen:

Iskaffe uden mælk

  • Energi: 44 kcal
  • Protein: 0,39 g
  • Kulhydrat: 10 g
  • Fedt: 0,03 g

Med mælk (1 dl laktosefri minimælk)

  • Energi: 75 Kcal
  • Protein: 4,2 g
  • Kulhydrat: 13 g
  • Fedt: 0,48 g

 

Herunder er versionen med mælk:

nem isKaffe

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vegetarisk wok med kikærter og kokosmælk