Rucolasalat med quinoa og avocado

Morgendyp på Islands Brygge og kolonihavehygge

morgendyp på islands brygge

Jeg startede lørdagen med at mødes med sød bryggeboer nede ved havnen. Efter de varme dage i løbet af ugen havde vi talt om at mødes til et dyp i havnen, men det var først lørdag morgen, det kunne lade sig gøre for os begge. Så kl 9 sprang vi på hovedet i havnen og svømmede et par baner. Jeg er tidligere svømmer, i de glade halvfemsere, og havde i den anledning fundet min lilla og turkis badedragt frem fra den periode. Alligevel vildt, at den har holdt så mange år, haha! Speedo må altså være god kvalitet 😉

Jeg var overrasket over, hvor hårdt jeg syntes det var at svømme. Det har bekræftet mig i, at jeg skal nå at derned så meget som sommeren endnu tillader det, så jeg kan komme bedre i form. Det var en skøn måde at starte dagen på, og det kan klart anbefales.

Det var ikke i selve havnebadet, men i det nye svømme-område henne ved den gamle togvogn. Det var velbesøgt, og der var blandt andet en gruppe kvinder der mødtes med hjemmebagte boller, som de skulle hygge sig med efter deres svømmetur. Vildt hyggeligt, og en tradition jeg godt ville kopiere, hvis jeg kendte nok, som ville med ud at svømme dernede.

kolonihave

Vi kørte i kolonihaven lige efter og hyggede os til den årlige børnedag. Børnene havde en fest, og jeg var godt træt bagefter, og glædede mig til at komme hjem til sofaen og smide mig med den nyeste bog, jeg er i gang med. Jeg har fået læst så meget i løbet af sommeren, og det er fantastisk at være kommet i gang. Jeg blev færdig med Glasvinge af Katrine Engberg, og i aften vil jeg kaste mig over endnu en af hendes krimier.

Folke har været i gang med Anders And bladet, og det var endda helt frivilligt. Det er et lille skridt i den rigtige retning. Jeg har nemlig ikke børn, som har fundet den samme læseglæde, som jeg selv altid har haft. Jeg håber det kommer med tiden.

glasvinge krimi


Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg?


Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rucolasalat med quinoa og avocado