En uge med 1. skoledag, ridning og hygge

Vegetariske teriyaki-bøffer med squash og sesam

vegetarisk teriyaki bød

Da jeg for nyligt var ude at handle faldt jeg over et krydderi, jeg ikke havde set før. En teriyaki krydderiblanding. Det lød altså ret godt, så det røg ned i kurven. Forleden fik jeg prøvet det i en opskrift for første gang, og det gav altså en super lækker smag til sådan en omgang vegetariske squash-bøffer. Jeg forudser, at det bliver mit go to krydderi den kommende periode, når jeg lige skal pifte en ret op. Der er allerede sesamfrø i krydderiblandingen, men jeg tilføjede retten lidt ekstra ved at blande rasp med sesamfrø og vende hver enkelt bøf i det. Det gav en super lækker, sprød skorpe.

Obs! Et andet godt tip er at vende vegetarbøffer i knuste cornflakes, hvilket i øvrigt også fungerer super godt til kyllingebrystfileter, skulle jeg hilse at sige fra min kødspisende mand 😉

Opskrift på vegetariske bøffer med squash og smag af teriyaki

Ingredienser:

  • 2 squash
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg
  • 3 æg
  • 2-3 tsk salt
  • 100 g kogt quinoa
  • Peber
  • 1 spsk teriyaki-krydderi fra Santa Maria
  • Havregryn
  • Sesamfrø
  • Rasp
  • Olie til stegning
  • Evt. persille til at drysse over den færdige portion

Fremgangsmåde:

  • Riv squash og pres saften ud, før du hælder det i en skål
  • Hak porren og hæld det i skålen
  • Pres hvidløget og put det i skålen
  • Pisk æggene i en anden skål sammen med krydderierne
  • Bland grøntsagerne  og quinoa med æggemassen
  • Tilføj havregryn til massen har en nogenlunde fast konsistens (ikke for fast, da bøfferne så bliver tørre)
  • Put olie på panden
  • Bland sesamfrø og rasp på en tallerken og vend hver bøf i blandingen før de lægges på panden
  • Steg dem indtil begge sider er lysebrune

Server på et fad og drys med persille.

Vi spiste den med en pastasalat med edamamebønner og en dressing af lime og teriyaki-krydderi. Den får jeg lavet et blogindlæg om en af de kommende dage.

vegetariske teriyaki bøffer

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En uge med 1. skoledag, ridning og hygge