Fine glimt fra de seneste uger

At gøre læsestunden hyggelig

børnetøj fra babyfryd

(Obs – reklamelinks nederst i dette indlæg. Disse er markeret med *. Tøjet er købt med en mindre rabat.)

At få læst 20 minutter hver dag

I de fleste skoler går jeg ud fra, at man anbefaler, at børnene skal læse hjemme hver dag. Det forholder sig i hvert fald sådan for de fleste, jeg har talt med – også på vores egen skole.

Mange af de forældre jeg taler med, fortæller om børn, der tager en bog i hånden så snart de står op, og læser indtil forældrene vågner. Eller børn som sluger en tyk bog på en weekend og bare på biblioteket efter flere. Det lyder jo helt fantastisk. Sådan forholder det sig bare ikke herhjemme.

Hjemme hos os har læsestunden tidligere været en kamp, der indebar konflikter, høje stemmer og gråd – nok mest hos midterbarnet.  Måske både fordi det har været sværere for hende end mange af hendes kammerater, men også fordi hun var fyldt op med indtryk fra skoledagen, og egentlig allermest havde lyst til at slappe af med nogle gode lege på værelset eller en film. Energidepoterne var bare tømt, når vi nåede til læsestunden.

Sådan er det heldigvis ikke længere. Men det er altså heller ikke noget, som mine børn bare nyder og gør for hyggens skyld. De sætter for eksempel gerne et ur, så de ikke behøver at læse længere end de 20 minutter. Jeg elskede selv at låne bøger på biblioteket og læste meget som barn. Når det ikke var bøger, så slugte jeg Penny-bladene råt, mens jeg drømte, at jeg selv boede på en gård med masser af heste 😉

Derfor undrer jeg mig over, at ingen af mine børn har arvet den samme læseglæde. Jeg har forsøgt at lave en hyggestund ud af det med lidt snacks og stearinlys. Også med fodbad, som en anden foreslog mig. Og selvom det ikke længere er en kamp, så ærgrer jeg mig over, at læsestunden heller ikke er baseret på lysten til at åbne bogen, men mere af pligt.

Gode råd til at få læseglæden frem hos børn?

Derfor håber jeg, at der sidder nogle derude og læser med, som selv kender til problemstillingen og måske har nogle guldkorn til, hvad der kan bringe glæden frem. En ting, jeg selv tror de kæmper med, er læsehastigheden. Det går ret langsomt, og det kan være medvirkende til, at det er svært at blive opslugt af en historie.

Så kære læser –  har du nogle gode råd? Eller er du i helt samme båd som mig?

 

Det smukke tøj er det nyeste i V’s klædeskab, som er blevet opgraderet til efteråret. Den fine, fine jakke er fra Petit by Sofie Schnoor*. I skulle se den i virkeligheden. Den er SÅ pæn, og jeg ville ønske den kom i min størrelse. De rosa shorts i læderlook* er også herfra. Den blomstrede t-shirt er fra The New,* som er et af vores nye favoritmærker til børnene herhjemme. De laver så pænt tøj til både drenge og piger. Tøjet er er altsammen fra webshoppen Babyfryd*, som både har tøj til børn og mødre. 

Obs –  Petit by Sofie Schnoor er småt i størrelsen, så jeg har købt str. 140, selvom V først fylder 9 år i november, og egentlig normalt bruger 128-134.

 

 


Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg?


Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER.

5 kommentarer

  • Kim

    Skrev lige megalang besked, der forsvandt..

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kim

    Mine to ældste er lettere ordblinde, og har sldrig haft lyst til at læse for sjov. De tyve minutter blev også med gråd og venskab, og jeg må indrømme at jeg ikke syntes det var det værd og droppede det. Istedet har de skullet høre lydbøger når de fx sad og tegnede, og jeg har også læst højt for dem. Jeg er sikker på det har udvidet ordforråd mere end ved bare at se netflix.
    Mine to mindste vil gerne læse højt for mkg hver dag, kg også gerne have læst. Det er federe når det er ægte lyst, og ikke en kamp at tage.jeg synes det virker dumt at have skemalagt tyve minutters skænderi, og tænker der må lydbog eller højtlæsning kunne gøre noget.
    Har de prøvet at læse fx noget med mange billeder? Vi var vilde med graphic novel serien om Mira, og med de fjollede bøger om Hundemand.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Kim

      Din besked er registreret og jeg kan i hvert fald se den 🙂 Åh ja, jeg kan godt se, at det er en ekstra udfordring, når der også er ordblindhed indover.
      Vi har også brugt lydbøger rigtig meget. Især F elsker det og bliver virkelig fanget af det. Med billeder har vi forsøgt med jumbobøger og blade generelt, men det er ikke noget som fanger dem helt vildt, tak for dine anbefalinger. Dem vil jeg helt klart få tjekket op på 🙂

      Tusind tak fordi du tog dig tid til at kommentere 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne

    Hjemme hos os har de 20 min. daglig læsning været en evig kilde til dårlig samvittighed, for det er ikke noget vi har praktiseret. K på 9 år har fået læst godnat historie dagligt, men han har været så træt, at vi ikke tog kampen. Han greb aldrig selv en bog. Men i læbet af sommeren skete der noget: Han begyndte selv at læse Jumbobøger, mens lillebror blev puttet. Og nu er det helt store hit blandt drengene i hans 3. klasse bøgerne i serien Sværd og Trolddom. Mænd fra vores generation husker dem nok som drenge. Dem læser ham selv uden opfordring. Det er korte tekststykker hvor hovedpersonen bevæger sig igennem en drabelig middelalderby og vælger så efter hvert telststykke (10 linjer) om man vil det ene eller det andet og så bladre man dertil. Samtidig skal man holde styr på point som personen har indenfor forskellig kategorier. Det er det nye sort hjemme hos os. Jeg tror, at kombinationen med korte tekststykker, spilelementet og spændingen er det der har gjort det. Og lige pludselig er der kommet nok tempo på til, at han faktisk synes at det er sjovt. Af og til får han også motivation af at kunne læse for sin lillebror på 5 år. Gad vide, om der fondes tilsvarende Sværd og Trolddom bøger til piger? Ikke for at være alt for købsstereotyp, men de appelerer nok mere til drenge, med mindre pigen i forvejen er til rollespil.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Anne

      Tusind tak for anbefalingen. Om ikke andet, kan jeg prøve serien til F. Det lyder som noget, han vil synes er sjovt. Og så kan biblioteket måske hjælpe med at undersøge, om der findes tilsvarende til piger, hvis ikke den lige fanger V 🙂

      Dejlig søndag aften til dig 🙂

      Mange hilsner
      Signe

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fine glimt fra de seneste uger