Inspiration: Lune jakker til børn

Hyggelig familievenlig restaurant – her skal du spise i efterårsferien

hyggelig familierestaurant

Annonce – konkurrence sponsoreret af Halifax

Hyggelig familievenlig restaurant med plads til børn

I går bød vi weekenden velkommen med burgere og milkshakes på Halifax på Amager. Der var gået lidt ulvetime i den, inden vi skulle ud af døren, og vi var derfor lidt spændte på stemningen hos børnene, da vi satte os til bords. Heldigvis blev vi meget hurtigt mødt af en rar tjener, som straks sørgede for drikkevarer. Børnene fik hver en gigantisk jordbærmilkshake i en fin flaske, som med ét satte en ret god stemning. Weekenden var i gang!

hyggelig familierestaurant

Herefter fik vi tid til at få overblik over menukortet, som havde burgere for enhver smag. Hvis du ikke allerede kender konceptet, så kan jeg fortælle dig, at det fungerer sådan, at du selv sammensætter din burger. Først vælger du indholdet, og derefter hvilken bolle (eller salat) du vil have. Sidst men ikke mindst skal du vælge bøf, og her er hele tre (!) vegetariske bøffer at vælge imellem. Yes! De kødspisende i familien blev heller ikke skuffede; der var rig mulighed for en klassisk bøf.

Børneburgeren var halv pris af de voksnes og her kunne de også sammensætte indholdet præcis, som de ønskede.

Til sidst vælger man tilbehør og dip, og her er der også masser at vælge imellem. Jeg kan anbefale deres vinegar fries med ranch-dressing. Vega vil gerne anbefale kartoffelmosen, som hun fandt ret så lækker.

familierestaurant halifax

Uformel stemning

På intet tidspunkt følte vi, at vi generede nogen, selvom vi havde børn med. Der var plads til dem, og det kunne de og vi mærke – stemningen var bare afslappet. Tjeneren havde stor tålmodighed ved hvert enkelt barn, som skulle bestille deres sammensætning af menuen. Børnene behøvede heller ikke at sidde på stilke af frygt for at vælge et vakkelvornt bord. Der er solide møbler og rigeligt med plads på bordet, så der er fri bevægelighed. Jeg ved ikke, hvordan jeres børn har det sådan en fredag aften, men mine børn har nok lidt for meget krudt i kroppen til at sidde musestille 😉  Derfor betyder den slags detaljer altså en del.halifax familievenlig restaurant københavn

Fakta om Halifax

Halifax blev stiftet i Danmark i 2007 af Ulrich og Peter, som åbnede en lille burgerrestaurant på Frederiksborggade. Omdrejningspunktet var gode burgere baseret på lækre råvarer, som skulle nydes i uformelle omgivelser. I dag ejer Ulrich og Peter stadig Halifax, og den lille burgerrestaurant er vokset til 11 familievenlige restauranter fordelt på byerne København, Hillerød og Køge og 300 medarbejdere.

Vind en tur ud at spise med din familie

Kunne du tænke dig at vinde et gavekort til Halifax på 1000 kr., så dig og din familie kan komme ud at spise på en familievenlig restaurant? Så skynd dig over på min Instagram LIGE HER, hvor du blot skal følge med på profilen og smide en kommentar for at deltage i konkurrencen. Det ville da være helt perfekt som en aktivitet i efterårsferien, synes du ikke?

familievenlig restaurant blogsamarbejde


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Inspiration: Lune jakker til børn