Mødre hjælper mødre - kom til loppemarked

Vinter i Tivoli 2019

vinter i tivoli 2019

I julegave forærede vi børnene hver et Tivoli Wild Card. Med det har de et års adgang til Tivoli, og får turpas ved hvert besøg. Det er en af de bedste gaver vi længe har givet, og kortene har allerede tjent sig ind. Vi nåede derind to gange i december til Jul i Tivoli, og nu er parken atter åben til deres vintersæson her i februar, som varer indtil 24. februar.

Med vores årskort behøver besøget heller ikke at vare i mange timer, for vi ved, at vi nemt kan tage derind en anden dag uden at skulle have pungen op af lommen. Derfor tog vi en lige smuttur derind i går for at se det fine vinterlandskab.

Vi endte alligevel med at være der en del timer. Heldigvis var der stillet en iglo op, hvor temperaturen var en smule højere end helt udendørs, så der kunne vi få tøet fødderne op. Her var masser af gratis aktiviteter – også selvom man ikke har turpas. Af aktiviteter kan blandt andet nævnes en indendørs kælkebakke og flere sjove rutsjebaner.

vinter i tivoli 2019

Der var behageligt få mennesker derinde, hvilket betød at der ingen køer var, så børnene fx kunne tage den gamle bjergrutsjebane i gange i træk uden at stå i kø en eneste gang.

Vilfred og Thomas gik til Rasmus Klump-forestilling i Glassalen. Det var en fin forestilling, der varede 20 minutter og var gratis med Tivolikort. Forestillingen hedder ‘Rasmus Klump og den sure snemand’, og den kører hver dag kl. 14, 15 og 16.rasmus klump vinter i tivoli vinter i tivoli 2019

På søen foran Nimb er der lavet skøjtebane, som er så fin. Den bliver kun endnu mere magisk, når mørket falder på omkring 17-tiden. Vi ville gerne have prøvet at stå på skøjter, men det blev ikke lige i dag. Aktiviteten er gratis, hvis du medbringer egne skøjter, men ellers er det muligt at leje et par. Vi nåede også at se begyndelsen af det fine lysshow, som kører hver dag i vintersæsonen. Det kører fire gange om dagen, og det kan du læse mere om her.

vinter i tivoli 2019

Vi ville også have været ind for at prøve Tivolis nye Virtual Reality-aktivitet, ‘Bring the Spring’. Desværre kostede det 60 kr. pr. person, selvom vi havde almindeligt turpas. Det var især Folke (og jeg) skuffet over, for lige præcis den aktivitet havde han glædet sig til. Personligt synes jeg, det er ærgerligt, at der pludselig laves aktiviteter, hvor et turpas ikke gælder. Vi har talt om, at han kan bruge sine lommepenge på det en dag, så vi tager nok en smuttur derind efter skole meget snart 😉

Vi havde en dejlig dag med masser af sjove forlystelser og ikke mindst lækre pandekager fra Rasmus Klumps pandekagehus. Et besøg derind her i februar kan anbefales, hvis I ligesom os er vilde med Tivoli.

vinter i tivoli 2019


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mødre hjælper mødre - kom til loppemarked