Uncategorized

Pynt til børnefødselsdag

Næste gang vi skal holde børnefødselsdag, tror jeg vi prøver at holde det af flere omgange. Sidste gang havde vi både familie og venner med børn på besøg, og vi var altså 35 i vores stue. Det var lidt for mange, og F sagde til mig:”Næste år skal der ikke komme SÅ mange”

Så for begge børns vedkommende tror jeg vi inviterer deres venner til boller og lagkage en dag og så familien en anden dag. Så kan man også gøre lidt særligt ud af det, fordi det ikke kun handler om at få presset så mange som muligt ind på meget lidt plads. 

Og her synes jeg at ovenstående sager ville være rigtig fine til at pynte bordet til en pigefødselsdag. Jeg tror i hvert fald, at V ville føle sig som en rigtig heldig pige, hvis hun kunne invitere vennerne til et så fint opdækket bord.

Tingene er fundet hos My Little Day, som har mange flere andre ting – også til drenge. Og priserne er overkommelige. For eksempel 25 sugerør for 5 euro og otte tallerkner for 4,5 euro.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *