Børn

EGG Helmet – en god cykelhjelm

EGG Helmets cykelhjelm den bedstePå CIFF Kids var Folke så heldig at få en gave. Nemlig den her über seje cykelhjelm fra EGG Helmets.

Han er rigtig glad for cykelhjelmen, og den kan customizes på rigtig mange forskellige måder, så de små piger og drenge kan få den lige, som de vil. Jeg vil rigtig gerne fortælle lidt om cykelhjelmen, for udover at den er både sej og sjov, så har de også prioriteret sikkerheden i produktionen af hjelmen, hvilket vi som forældre nok lægger mest vægt på.

EGG har produceret cykelhjelmen med hjælp fra et traumecenter i Holland, og i deres samarbejde har de lagt vægt på ekstra beskyttelse i forhold til andre hjelme på markedet. Blandt andet har den en særlig udformning, så den giver ekstra beskyttelse af øre-regionen. Kvalitetskravene til alle dele i hjelmen har været sat ekstremt højt fra starten, hvilket resulterede i, at EGG måtte starte deres egen fabrik op i Holland, da ingen af producenterne i østen kunne levere den kvalitet, som EGG krævede. Cykelhjelmen har også et ekstra lag i forhold til andre hjelme – en slags hjelm i hjelmen – for netop at give ekstra beskyttelse ved fald. Hjelmen er som en af de eneste på markedet godkendt til cykel, rampe, rulleskøjter, skateboard, ski og vandsport ? det vil sige at en hjelm dækker alle behov. Hjelmen har for nyligt vundet i test hos Cycling Actives.

Og ja, designet er en helt anden sag. Man køber en basishjelm, som fås i forskellige størrelser. Herefter kan man selv designe hjelmen ved at købe forskelligt tilbehør. Folke valgte et “skin” med flammer, men det er også muligt at vælge camouflage, racer, prikker og flere andre skins. Derudover kan man vælge horn, som Folke valgte, eller man kan vælge hanekam, solskygge eller prinsessekrone. Hvis man bliver træt af sin hjelm, kan man lynhurtigt skifte udseene ved at købe nyt skin. Ret smart, ik?

cykelhjem til børn

I kan tjekke de forskellige modeller ud på EGG Helmets hjemmeside eller tjek deres Facebookside her. Man kan købe de lækre cykelhjelme her (affiliatelink)

Her kan I se deres præsentation af cykelhjelmen for at få et indtryk af, hvordan den fungerer. Hjelmen får de varmeste anbefalinger med her fra. Vedledende pris er 559 kr. for hjelmen uden tilbehør.

5 kommentarer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *