Uncategorized

3. søndag i advent

børneværelse deleværelse foto 2 På trods af en lidt våd julefrokost for Thomas’ vedkommende, nåede han at sætte filt op på V’s værelse i går. Og så blev han også sendt i IKEA i går aftes, så vi havde nogle møbler at samle i dag 😉 På øverste billede kan I se det vindue, som vi har købt til skillevæggen for, at der kan komme lys ind i det nye værelse, som på et tidspunkt bliver lillebrors.

Så i dag mens Thomas har malet, har V og jeg samlet nogle af møblerne. Det var super hyggeligt, og hun syntes, det var fantastisk at hjælpe med at skrue. Hun blev super glad for fåreskindet, som Thomas købte derude, og hun har slæbt det med rundt overalt, hvor hun har siddet i dag. Behøver jeg at sige at både storebror og de to katte er ret misundelige? Vi må ud og købe et par ekstra i det nye år.foto88

I eftermiddags stod den på den årlige julestue hos min folkeskoleveninde, som har købt hus et par km her fra. Rigtig hyggelig tradition, som jeg er glad for de holder fast i. Der var gløgg og æbleskiver og ungerne hyggede.

I aften vil vi se, om vi kan få samlet de sidste møbler til børneværelset, så det er klar til i morgen eftermiddag, hvor vores og børnenes venner fra Shanghai kommer på besøg. De flyttede fra Amager til Shanghai i sommers, og børnene glæder sig til at se deres venner igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *