Uncategorized

Hip hop for børn

I dag starter Vega til hip hop her på Islands Brygge. Jeg håber sådan hun bliver glad for det, for hun er vild med at danse herhjemme. Samtidig kan hun være rart genert, når vi er ude, så jeg er spændt på reaktionen, når timen starter, og børnene skal danse.

Hun har tidligere gået til ballet, men det var tålmodigheden ikke helt til, og jeg tror egentlig også, at hip hop ligger mere til hendes temperament.

Hvis hun ender med at blive glad for det, vil jeg investere i noget lækkert dansetøj, og jeg har netop set to skønne sæt fra Petit by Sofie Schnoors Dance-kollektion, som ville være helt perfekte. Egentlig er det jo ikke nødvendigt med særligt dansetøj her i starten, men jeg har lidt af et traume på det punkt, for jeg husker alt for godt, da jeg som fem-årig skulle starte til gymnastik, og udover at være et år yngre end de andre piger på holdet, så havde jeg en arvet blå gymnastikdragt på i nervøst velour, og de andre grinede af mig og var generelt ret stride, så jeg stoppede efter kort tid, fordi jeg slet ikke kunne få mig selv til at møde op. Så hvis Vega ender med at blive glad for hip hop, så skal hun altså have lov at have et lækkert sæt dansetøj på!dance petit by sofie schnoor dance petit by sofie schnoor

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.