Mor-livet

En lang periode med hovedpine, og hvad der hjalp mig igennem

{REKLAME}akupunktur rikke godthjælp

Måske kan du huske, at jeg for længe siden beskrev, at jeg havde gået med hovedpine over en længere periode? Det varede faktisk en hel måned, og der var ikke rigtig nogen forklaring på det. Det hele startede med, at jeg en aften fik et ildebefindende og faldt om, da jeg var til et event. Det var ret skræmmende, og jeg kunne de næste 20 minutter ikke rejse mig uden, at svimmelheden bølgede ind over mig igen.

Jeg endte med at blive kørt på skadestuen for at blive tjekket. Lisbeth og Michala kørte med, og passede godt på mig og pakkede mig ind i leopardjakker på briksen. Det var umådeligt rart, for jeg var ærligt talt ret forskrækket. Samtidig følte jeg mig lidt til grin, liggende der i leopard fra top til tå!

Som sagt fortsatte hovedpinen en måned herefter, men alle prøver viste, at jeg var sund og rask. Derfor besluttede jeg mig for at prøve akupunktur for at komme svimmelhed og hovedpine til livs.

Jeg begyndte at komme hos Rikke, som jeg allerede havde hørt en masse godt om fra andre akupunktører. Hendes akupunkturfaglige baggrund er tip top, hun er RAB-godkendt, hvilket er din garanti som patient for, at hun ikke blot har taget et weekendkursus og så kalder sig akupunktør. Hun har taget en to-årig akupunkturuddannelse, som lever op til Sundhedsstyrelsens krav, og efteruddanner sig hvert år for at holde sin viden up to date.

Første besøg hos Rikke GodthjælpIMG_2711

 

IMG_2710

 

Da jeg for en måned siden ringede på hos Rikke for første gang blev jeg modtaget af to varme kvinder og den sødeste lille hund i sofaen. Stemningen var god og afslappet, og jeg følte mig med et hjemme.

Jeg blev vist ind i et behandlerrum, og Rikke startede ud med at lave journal med alle baggrundsoplysningerne. I akupunktur symptombehandler man ikke. Man går i stedet ind og ser holistisk på kroppen og finder mønstre, som har ført til de problemer, du kommer med. Rikke fandt hurtigt ud af, at der var andre problemer, som meget vel kunne lægge til grund for hovedpinen. Så hun besluttede at behandle maven og leveren. I kinesisk medicin, kan stress give ubalance i din lever. Og jeg må indrømme at jeg har haft ret meget at se til på det sidste. Min læge havde da også nævnt, at han mente jeg skulle skrue kraftigt ned for blusset.IMG_2713

Rikke giver både almindelig akupunktur og øreakupunktur ved hver behandling for at opnå det bedste resultat. Da mine nåle var sat blidt i, fik jeg lov at vælge musik, varmelampen over mine ben blev tændt, og så fik jeg ellers lov at ligge og summe den næste halve time. Det var faktisk rart. Hvor ofte får jeg tid til det i hverdagen? Ja, hvor ofte tager jeg mig tid til det? Aldrig. Så det var absolut tiltrængt.

Jeg skulle komme igen hos Rikke ugen efter, hvor vi udover akupunktur også lavede en fødevaretest. Den frygtede jeg lidt, for som jeg næsten havde regnet ud, så fik jeg at vide, at jeg skulle holde pause fra både havre, hvede og rug de næste par måneder. Herefter kunne jeg stille og roligt introducere dem igen.

Jeg kom hos Rikke i alt tre gange for at få behandling. Hovedpinen var allerede i bedring, da jeg startede hos Rikke, men jeg havde stadig en del spændinger og svimmelhed. Og jeg var irritabel på grund af det. Da vi tog en status på tredje behandlingsgang, var det at det gik op for mig, at udover at spændingerne og svimmelheden havde fortaget sig, så havde mit humør været ret stabilt de sidste par uger.

Og sådan er det ofte, fortalte Rikke mig. Man kommer med en fysisk skavank uden at tænke så meget over, hvad der egentlig forårsager problemet. Men man går derfra med behandling af både krop og sjæl. I mit tilfælde har jeg haft en del at se til, hvilket højst sandsynligt har ført til problemet. Akupunkturen gav min krop det skub, den havde brug for for at bryde cirklen. Og det var skønt! Nu er det mit job at passe på, at det ikke kommer igen. Det skal jeg gøre ved at huske at lave afspændingsøvelser og lige tænke mig om en ekstra gang, før jeg lægger for mange aftaler i kalenderen.IMG_2715

En kommentar

  • Hanne

    Jeg har også gået hos Rikke – det var helt tilbage i 2010! Men jeg havde også en utrolig god oplevelse af hende og hendes behandlingsmåde 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *