Tre-retters vegetarisk nytårsmenu

Huion pen tablet. Godt digitalt tegnegrej til en overkommelig pris

pen tablet tegnetablet Har I også tegneglade, kreative børn, så er en pen tablet måske noget for jer? Min ældste elsker at tegne og slæber sit tegnegrej med sig overalt. Det bliver til rigtig mange tegninger, der skal opbevares. Ofte forsøger vi at tage gode billeder af tegningerne, så vi har dem digitalt. En dag kom ældstebarnet så og fortalte om den her Huion tegneplade, som var så sindssyg smart, fordi at han så kunne få sine tegninger direkte ind på computeren.

Hvad er en pen tablet (digitizer)?

En pen tablet eller en digitizer, som det hedder i fagsprog, kan omdanne dine streger på pladen til grafik på din computerskærm. Om du bruger programmer som Photoshop eller Sketchbook eller bare tegner i Microsoft Paint, så vil du opleve en stor fordel ved at bruge en pen tablet frem for at tegne med en mus. Det smarte ved en pen tablet er nemlig, at du meget bedre kan præcisere dine tegninger/grafiske arbejde end hvis du sad og tegnede med en mus. Det er lidt som at tegne på et stykke papir, hvor tegningen blot bliver digital, mens du tegner det. Og så ser du altså resultatet på din skærm og ikke på selve pladen.

Hvilken pen tablet har vi købt, og hvad skal du se efter?

Mange professionelle sværger til mærket Wacon, som har været førende de senere år. De er dog også i den dyre ende. En nyere konkurrent på markedet er mærket Huion. De laver også kvalitets pen tablets, men til noget billigere priser. F havde researchet for os, hvad vi skulle se efter, hvis vi skulle være så flinke at begave ham med en pen tablet. Det er nemlig noget af en jungle, når man ikke kender til konceptet for sådan en gadget 😉  Så vi undersøgte følgende parametre i specifikationerne, og derudover søgte vi kun på mærket Huion:

Størrelse

Hvilken størrelse har du brug for? Hvis du har prisen i baghovedet og endnu ikke ved, om det er en interesse, der vil fange dit barn(eller dig), så er de mindre plader billigere end de dyre. Hvis du på sigt bliver glad for det, kan det dog godt være, at du bliver frustreret over en for lille plade. Så sørg for ikke at vælge en alt for lille plade og gå evt. efter ca en A4 størrelse. Vores er pen tablet er ca dette (27×17 cm), og den dækker fint F’s behov.

Det gode ved, at skærmen ikke er større end det, er, at han kan tage den med hjem til sine venner. Med sin størrelse er den nem at pakke i tasken. Derudover kan den tilsluttes telefonen, så hans tegninger bliver gemt der, når han ikke har sin computer med. Dog kan man på farten også lave skitser, uden at pladen er tilsluttet en skærm. Her vil det blot være grønne streger på sort baggrund. På den måde er der en skitsefunktion som er god at have, hvis man lige vil teste en idé af uden at have alt udstyr med sig.

Trykfølsomhed

Alle tegnepladerne er trykfølsomme, og trykfølsomheden svinger meget – vi har set alt fra 1000 levels til over 8000 levels. Så vidt jeg har forstået, er en trykfølsomhed over 100o levels ok til at fange nuancerne i de tryk du lægger med pennen, når du tegner. Den Huion pen tablet, vi har købt, har dog over 8000 levels, selvom det er en prisvenlig model.

Opløsning (LPI)

Hvis du vælger en Huion, så starter opløsningen allerede ret højt. Her behøver du altså ikke at gå i detaljerne igennem for specifikationerne. Men hvis du kigger på andre mærker, så sørg for, at dette tal er over 1270, så du ikke får en alt for dårlig opløsning. Huions modeller starter ved 4000 LPI.

Vi endte med at købe en Huion Inspiroy Ink H320M. Den koster omkring 650 kr. inkl. fragt, og der fulgte en pen med. Derudover fik han en tegnehandske, så han ikke smudser skærmen, når han sidder og tegner. Den dækker ca. halvdelen af hånden (lillefinger og ringfinger). Den del af hånden der ofte vil ramme pladen, når du sidder og tegner. Vi fandt ikke modellen på en dansk webshops, så vi bestilte den over tysk Amazon lige her.

I øvrigt er vores pen tablet også rigtig god til almindeligt computerarbejde, som kan være krævende for leddene. Især når man som F er ventrehånden. Her er en pen bare nemmere at arbejde med.

Gratis tegneprogram

Det tegneprogram F bruger, når han tegner hedder Autodesk sketchbook. Det kan downloades fra din browser, og det er gratis at bruge. Han kan fortælle side og og side ned om det program, men nu er blogindlægget her vist blevet rigeligt langt. Så lang historie kort – det er et godt program med en masse muligheder for at optimere sine tegninger.

Herunder er lige et par af F’s tegninger fra hans Genom-peiode 😉 Det var fra før han fik sin Huion Inspiroy Ink tablet, og er tegnet med Copic Sketch Markers. Dem vil jeg også skrive om i et af mine kommende indlæg, for de er også helt fantastiske til de tegneglade.

folke tegner

Måske er du også interesseret i at læse om et gamertip til hesteglade børn – læs min guide til Star Stable?


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tre-retters vegetarisk nytårsmenu