Smukke posters

iPhone app til børn – detektivspil fra Wombi

Vi har lige købt en ny app til børn. Den hedder Wombi Detective, og hvis dit barn er vild med Ramasjang Mysteriet, så er den her app lige i øjet. Jeg kendte ikke til Wombi apps før i går, hvor jeg fik et lille tip. Jeg følger nemlig med hos Mors Apps på Facebook, og hun tipper dagligt om gode apps til børn. Så hvis I ikke allerede følger med der, så vil jeg helt klart anbefale jer det.

App til børn

I går skrev hun om Wombi Apps, som i denne uge kører en lille kampagne, hvor der hver dag er et gratis spil. Idag er der for eksempel et spil, der hedder Wombi Airplane, hvor du kan bygge dit eget fly, og så flyve igennem en forhindringsbane med det. Nå, men når man så sidder der og søger på Wombi, så dukker alle deres apps jo op, og lige så snart jeg så deres Detective app, så vidste jeg, at det var noget vi måtte prøve, eftersom han er helt pjattet med Ramasjang Mysteriet. Vi startede med Lite versionen, som er gratis. F var helt vild med det, så vi har allerede købt den fulde version til 19 kr.

Spillet går ud på, at en telefon ringer, hvor man får tre ledetråde på den person, som har stjålet en ting. Derefter kommer man ind i et rum hvor de mistænkte er stillet op på række, og ud fra ledetrådene skal man så gætte hvem tyven er. Når man har gættet det, bliver man sendt til tyvens hus, og skal ved hjælp af en slags metaldetektor finde den stjålne genstand. I betalingsversionen er der selvfølgelig flere forskellige scenarier.
Jeg kunne måske godt have tænkt mig, at der var endnu flere valgmuligheder, når det gælder ledetrådene. Man får fx øjenfarve at vide og hvilken hat personen har på, og den sidste valgmulighed har jeg ikke helt forstået? (måske er jeg ikke så hurtigt).

Jeg har bedt F om at fortælle om spillet. Meeen det ved jeg nu ikke hvor meget klogere I bliver af hehe.


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

2 kommentarer

  • Man kan næsten ikke høre, hvad han siger:) Jeg tror han blev lidt genert, for normalt plejer han at elske at blive filmet og fotograferet.Men ja prøv det, måske er det et af de spil der bliver gratis en af dagene i ugen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nåårh, hvor er han sød:) Tak for tippet – det må afprøves herhjemme!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Smukke posters