Fantastiske oplevelser for børn i januar 2023

by admin

Velkommen til det nye år, som har været længe ventet og endelig står foran os. 2023 skal være fyldt med spændende oplevelser og samvær med familien, børnene og de oplevelser, som ligger og lurer henover året. Vi har gravet det store udvalg igennem og fundet en række fantastiske oplevelser, som I kan dele med hele familien her i Januar 2023 i København. Læs med herunder.

  1. Besøg det Kongelige Bibliotek og lav vinterkunst med børnene 

    Den Sorte Diamant, som er tilnavnet på det Kongelige Bibliotek i København, kører nemlig et vinterkunst-tema den 21. januar 2023 kl. 10:00. Her kan du lave din egen snekugle med udgangspunkt i flotte gamle vinterbilleder fra bibliotekets arkiver. Der kan være tale om alt fra fotos af København som er dækket til med sne, danske vinterlandskaber eller fotograferede snemænd og lignende. Du er også velkommen til selv at medbringe billeder til din snekugle – og vigtigst af alt, så er det et gratis event, som alle frit kan deltage i.

  2. Familieunderholdning på Vestvoldens teater 

    Teater Vestvolden laver underholdning for hele familien i fællesskab med underholdningsklubben Junior, der også er kendt for deres comedy. Det hele er skruet sammen som et underholdningsshow, der både kan skabe grin, smil og latter hos far, mor, børn og bedsteforældre – alle er velkomne. Du vil kunne opleve alt fra improvisationsjokes til børnevenlig rap-musik, tryllerier og andre sjove tiltag der med sikkerhed vil bringe smil frem på læberne. Som udgangspunkt skal børn og andre gæster være fyldt 6 år og medbringe deres forældre eller lignende, men kig forbi uanset, så er du garanteret en underholdende dag. Det finder sted den 29. januar 2023.

  3. Disney on Ice 

    Disney på is eller som det hedder på engelsk “Disney on Ice” er et tilbagevendende underholdningsforestilling som har turneret verden over og endelig er tilbage på dansk grund den 19. januar 2023 og helt frem til den 23. januar 2023. Det vil blive et overdådigt danse-, lege- og syngende show, som trækker på inspiration fra velkendte tegnefilm og animationsfilm fra vores allesammens Disney. Eventet finder sted i Ballerup Super Arena og du bør skynde dig, mens der stadig er ledige billetter.

  4. Zoologisk have i København inviterer til Vinterfestival 

    Dine børn kender garanteret allerede de mange figurer og udklædte skuespillere, såsom Pelle og Kaya, Bluey og Bingo og mange flere, som alle vil være at finde på dagene under vinterfestivallen. Der vil være etableret et væld af forskellige aktiviteter som involverer lege, lyde, sange og underholdning for de mindste såvel som de ældre. Det vil være en fantastisk destination for hele familien, så I kan roligt planlægge at kigge forbi Zoologisk have mellem den 7. januar og den 28. februar 2023.

Bare fordi at juleferie er slut og der er længe til vinterferien starter, så er der ingen undskyldning for at tage på eventyr med hele familien. Vi har fundet nogle af de mest spændende tiltag i København og vi vil løbende holde øje med om der dukker flere op. I er også meget velkommen til at skrive ind med yderligere forslag, hvis I skulle støde på nogen. Vi vil ønske jer allesammen en glædelig og hyggelig januar, med masser af sjov, ballade og leg på tværs af hele familien. Vi ses snart igen!

You may also like

Leave a Comment