Anbefaling af god restaurant - Scarpetta

Dejlig lørdag

I dag tog vi ind til byen bare Thomas og jeg. Vi startede med at tage ind til Torvehallerne for at få lidt frokost ovenpå træning for mit vedkommende og løbetur for Thomas’. Vi købte en sandwich hos Smag, og den var virkelig lækker. Aldrig har jeg dog mødt så sur betjening. Det var umuligt at få et smil frem hos pigen, og hun virkede næsten irriteret over at tage imod vores bestilling. Vi satte os og spiste ved deres bord, som var så ulækkert og beskidt. Så maden kan anbefales, men betjeningen var elendig. Anyways, så tog vi en lille tur rundt og så på alle de lækre madvarer.

 De lækreste kæmpe marengs med lakrids og hindbær. Hvorfor købte jeg ikke lige sådan en med hjem??

 Oste i massevis

Pasta i forskellige afskygninger

Vi købte ikke noget med hjem, for vi skulle videre og kigge lidt butikker. Der var ellers mange fristelser, men det må blive en anden god gang.
Jeg fik bestilt briller, så jeg kan se tavlen, når jeg starter studie 😉 Jeg fik også købt en kjole hos Moss Cph og en kjole til V fra Cos med grønne striber og læderlommer, som I kan finde lige her. Der var også den skønneste sorte uldfrakke til V, som fristede. Men hendes overtøj til den kommende sæson er på plads, så jeg måtte lade frakken hænge. Den er altså pænere i virkeligheden end på hjemmesiden btw.

Vi sluttede af med kaffe hos Meyers Deli i Magasin, og så kunne mit ben altså næsten heller ikke slæbe mig hjem. Nu ligger jeg i sengen med computeren mens Thomas laver lækker og sund mad. Det trænger vi til efter en uges ferie på Fyn med masser af is lidt for meget vin.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Anbefaling af god restaurant - Scarpetta