F tester jo et par snow boots fra det danske skomærke Rugged Gear, og indtil videre er der ikk
Se næste indlæg >
Øreringe til små børn og kvinders fordømmelse af hinandens evner som mor
Hvad er egentlig jeres holdning til øreringe til små piger? Jeg kan huske fra min tid på diverse graviditet- og morfora, at det var noget, der virkelig kunne få en (ubehagelig) debat i gang. Jeg selv har intet problem med at nogle vælger at give deres piger huller i ørerne tidligt, og jeg tænker egentlig at der er meget mere alvorlige ting at gå op i. Men jeg accepterer selvfølgelig at alle har forskellige holdninger til det, så længe man behandler hinandens holdninger med respekt.
Grunden til at jeg overhovedet bringer det op er, at Vega er begyndt at tale om det, hvilket hun slet ikke har gjort tidligere. Og hendes spørgsmål satte en masse tanker i gang.
Jeg fik selv hul i ørerne som fem-årig, og jeg var ovenud lykkelig for dem. Men det gik ikke ubemærket hen, og jeg husker tydeligt pædagogernes og andre voksnes reaktioner på, at jeg havde fået lov. Der blev altså sagt nogle ikke så pæne ting omkring den her “problemstilling”, og de havde ikke noget problem med, at jeg overhørte, hvad der blev sagt. Men jeg havde selv valgt det, og mine forældre havde valgt at give mig lov, så hvorfor skulle andre overhovedet blande sig? Det var faktisk rigtig ubehageligt, og jeg husker at jeg blev så arrig på mine forældres vegne. De havde jo ikke gjort noget forkert i mine øjne, og vi talte meget om det, før jeg fik lov.
Der er en tendens til, at (især) kvinder dømmer hinandens måde at være forældre på, og jeg synes det er ved at være nok. Så længe et barn får kærlighed og har det godt, hvorfor har folk så så travlt med, om man er en god forælder eller ej? Det gælder selvfølgelig ikke kun problemstillingen om øreringe, men rigtig mange af de beslutninger vi tager som forældre. For eksempel, når man ser et uddrag af en situation mellem en mor og hendes barn, som Maria har skrevet et rigtig fint indlæg om her.
Jeg ved ikke helt hvor jeg ville hen med det her. Jeg havde bare brug for at skrive mine tanker ned. Hvad er jeres holdning til både det ene og det andet? Altså øreringe og bedømmelsen af hinanden evner som forældre?
Hvor små piger snakker vi? Hvis barnet er 5-6 år gammel og beder om øreringe, er det jo fint.
Men jeg har fx. en kusine, hvis barn fik huller i ørene før hun kunne sidde op. DET synes jeg er for meget. Et barn på den alder forstår jo slet ikke hvad der foregår og det bliver kun gjort fordi moren/forældrene ønsker det, og gavner ikke barnet på nogen måde.
For mig viser det, at man bruger sit barn som “vise-frem” materiale, for at vise at man er en “mode-mor” og for at bruge sin datter som pyntedukke.
Men hvis man selv kan spørge om det og forstå hvad det er, er det helt fint i min optik (: