Industrielle lamper

Smart tip til børnefamilien – efterløber

efterløber til cykel børn

V på sin nye efterløber.

Vi købte jo en ladcykel i sommers, og efter at have prøvet en masse forskellige ladcykler, valgte vi Christianiacyklen i light version, som I kan se her, og det har vi ikke fortrudt et eneste øjeblik. Før havde vi en cykelanhænger, hvilket jo er en super fleksibel løsning, da man så kan skiftes til at hente og bringe i børnehaven, men jeg var bare så træt af den. Træt af, at jeg ikke kunne se børnene deromme bagved og træt at at have sorte fingre hver eftermiddag, når jeg skulle stå og fumle med at få sat den skide tingest på min cykel.

Jeg E.L.S.K.E.R ladcyklen, og vi bruger den virkelig meget ,og den har fuldstændig overtaget anhængeren. Det er selvfølgelig mindre fleksibelt i forhold til at hente og bringe børnene, men så prøver vi at løse det på andre måder. Thomas vil hellere gøre begge dele end at deles, hvis han kan få lov at tage Christianiacyklen, så det siger lidt om vores begejstring. Som jeg skrev tidligere, var jeg meget i tvivl om vi skulle vælge med eller uden motor, især fordi jeg var blevet opereret i hoften. Vi valgte uden motor, og det er absolut intet problem. Så cyklen får mine varmeste anbefalinger med på vejen.

Nå, men nu kommer jeg frem til det, indlægget egentlig skulle handle om, nemlig en efterløber. Ladcyklen er nemlig til efterspænding, så vi har nu en uges tid uden den. Og F vil gerne selv cykle til børnehave nogle dage (hvilket han rent faktisk kan, selvom jeg er pisse nervøs hver gang), så vi købte i dag en efterløber i T.Hansen, til den nette sum af 400 kr, til Vega. Man kan altså spænde en børnecykel bag på sin egen cykel, så længe barnet ikke er klar til at cykle på egen hånd i den Københavnske trafik (GYS!!) Så i morgen skal Folke selv cykle, og Vega kan så sidde på sin helt egen cykel mens den er spændt fast på farmands. Det er da smart, ik?

Efterløberen blev testet i gården i dag, og der var jubel og glæde!

 


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

2 kommentarer

  • Pia

    Ser super ud, det er da sejt

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja, ik? Jeg glæder mig til at se, hvordan det går ude i trafikken i morgen

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Industrielle lamper