Test af Angulus sutsko

Bollyfood i Kødbyen – ikke for børn

bollyfoodI mandags tog Folke, jeg og vores svømmevenner Rikke & Tone ud for at få lidt at spise efter børnenes undervisning. Vi havde som sædvanligt glemt at handle i weekenden, så løsningen blev at spise ude. Vi ville have været på We Do Food, som både F og jeg er vilde med. Men der var så lang kø, at vi valgte at finde noget andet.

Vi kom forbi Bollyfood, som så ret hyggeligt og børnevenligt ud med legetøjsbord stillet op til ungerne. Så jeg vil altså mene, at det udstråler, at det er et børnevenligt sted.

Jeg spurgte, om de havde en mild ret, da F slet slet ikke kan klare stærk mad. Jojo de havde da en med flødesauce, som var meget mild og børnevenlig. Jeg selv bestilte en vegetarisk dahl. Og jeg kan love jer for, at den var super god, omend pænt stærk, hvilket jeg heldigvis godt kan lide! Det viste sig så, at den ret vi bestilte til børnene var endnu stærkere. Vi måtte fjerne så meget sauce som muligt og bede om youghurt til at blande det op med. Alligevel var de to cuties lige ved at omkomme!

Jeg var ret skuffet over, at de ikke tilbød dem et stykke brød eller et eller andet, for især F lignede næsten, at han var ved at blive kvalt, så stærkt var det. Men de lod som ingenting, så vi måtte videre og købe noget andet mad. Det var ikke særligt fedt, når klokken nærmede sig sengetid. Og heller ikke, når man vælger at bruge sine SU penge på en hyggelig aften ude, som så skal overståes hurtigst muligt for at nå et andet sted hen for at købe mad.

Vi gemte retten til farmand derhjemme. Han ELSKER nemlig stærk mad, og er typen, der altid spicer sin mad op med ekstra chili. Selv han syntes, den var voldsomt stærk, så det er altså ikke kun fordi de to svømmebørn var sarte.

Så hvis I en dag er i Kødbyen med børnene og skal have en bid mad, så gå udenom Bollyfood. Hvis I tilgengæld er uden børn og godt kan lide stærk mad, så kan det sagtens anbefales. Mit smagte som sagt virkelig lækkert og drysset med masser af friske krydderurter, og der var pænt og rent, og betjeningen imødekommende (på trods af, at de lod som ingenting mens børnene stod paniske med deres brændende tunge ud af munden).


✩ Husker du at følge med på bloggens Facebookside og Instagramprofil, så du er opdateret med de nyeste blogindlæg? ✩

✩ Har du set, at der er en masse gode vegetariske opskrifter her på Copenhagen Kiddo? Dem finder du HER .

2 kommentarer

  • Tja, jeg ville nu aldrig komme tilbage til et sted hvor mine børn blev behandlet sådan, god “voksenmad” eller ej.

    Jeg er så sådan én, der ville have krævet penge tilbage og fundet et andet sted for os alle at spise. Hvis man siger at man har noget børnevenligt må man jo også holde hvad man lover.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Copenhagen Kiddo

      Ja jeg kan sagtens følge dig. Egentlig tænker jeg at det ikke var af ond vilje, men fordi de to der stod der var ret unge og lidt blanke på hvad det vil sige at være børnefamilie. Og jeg burde måske også have brokket mig, men var lidt konfliktsky i øjeblikket 😉

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Test af Angulus sutsko