En dag på Amager Strand

Børnetøjsudsalg til lave priser

Noget som var vigtigt for mig, da jeg startede bloggen var, at der også skulle vises en masse budgetvenligt tøj frem, så alle kan være med. Jeg er selv på SU, så derfor kan jeg heller ikke lade hele børnenes garderobe være fyldt med luksustøj. Det duer jo ikke at alt tøjet er så dyrt, at jeg bliver irriteret, hvis der bliver slået hul på knæet i børnehaven, eller tøjet bliver smurt ind i makrel i tomat.  For jeg har ikke råd til bare at købe nyt hele tiden. Sådan forestiller jeg mig, der må være en del der har det? En bekendt sagde til mig forleden, at jeg da måtte have ret mange penge med alt det tøj jeg køber til børnene. Men meget af det jeg viser frem på bloggen er jo mere inspiration, og det er bestemt ikke sådan at jeg køber alt det, jeg viser frem. Man har jo lov at drømme, ik?

I øvrigt har jeg oplevet syninger på det dyre tøj, som er gået efter få ganges brug og strik, som bliver fnuldret efter kort tid. Så prisen er altså heller ikke altid afgørende for kvalitet, og jeg bliver sindsygt ærgerlig over at have lagt flere hundrede kroner til noget, som holder så dårligt. Derfor udplukker jeg hver sæson nogle få lækre, dyre ting, som vi kan tage på i fritiden, og ellers så fylder H&M, Little Pieces og Zara altså en del i børnetøjsskabet herhjemme.

Nu har jeg så været inde på Bon A Partes hjemmeside. Jeg har aldrig haft tøj til børnene derfra, så jeg kender ikke kvaliteten, men der er godt nok mange pæne ting til rigtig gode priser. Så jeg vil da lige vise jer mine budgetvenlige favoritter der fra. Først til pigerne, og så ser jeg lige om jeg kan finde lidt til drengene, som kommer på bloggen i morgen. Ha’ en dejlig dag
 photo collage_zpsbcdfa016.jpg

Rosa cardigan med flæser  112 kr. // Grå kjole  90 kr. // Leo cardigan 150 kr. //

Kjole 1 – 138 kr. // Kjole 2 – 120 kr. // Soltop 60 kr.

Top med mønster 27 kr. // Bukser med mønster 89 kr.

(Indlægget indeholder affiliatelinks)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

En dag på Amager Strand