Islands Brygge

Vores dag startede ret tidligt, fordi Vega som altid stod tidligt op. Normalt plejer vi andre at sove lidt længere, men i dag kunne jeg ikke sove, så vi gik en meget tidlig morgentur på Islands Brygge og bagefter gik vi på legeplads og hyggede os til de andre vågnede ved halv ni-tiden. Det var faktisk vildt hyggeligt, og der er bare noget helt særligt over den friske luft i morgensolen.
Senere kom hele Thomas’ familie på besøg, og vi gik en tur forbi skolen for T og jeg skulle nå at stemme. Samtidig fik vi udnyttet den fantastiske legeplads. Og vi mødte den skønneste dreng som netop havde fået et tryllesæt, og havde lært nogle seje tricks. Folke var meget imponeret og fik lov at låne det. Han troede, at hvis han virkelig øvede sig, så kunne han også trylle. Men han lærte det ikke og drengen afslørede ikke sine hemmeligheder 😉 Han var virkelig cute!
Til sidst rundede vi skolens atletikbane, og det var også ret så hyggeligt! Den legeplads skal vi helt sikkert udnytte oftere i weekenderne. Børnene konkurrerede i længdespring og 100 meters distance. De syntes det var vildt fedt!
Vega: Top Petit by Sofie Schnoor (to numre op)// Tylskørt Føtex // Leggings MarMar Cph
Folke: T-shirt Petit by Sofie Schnoor // Shorts H&M
(Affiliatelinks)
Ingen kommentarer endnu