Konkurrence: Får dine børn 6 om dagen?

Madsby legepark

Madsby legeparkMadsby legepark
Hvis I en dag tager turen gennem Danmark og kommer i nærheden af Fredericia (eller hvis I bare bor i nærheden), så vil jeg anbefale jer et smut forbi Madsby Legepark, hvis I ikke allerede kender den.

Jeg kom der meget som barn. Jeg voksede nemlig op i Strib, som ligger på Fyn og ret tæt på. Det er en gratis park fyldt med sjove aktiviteter for børn i alle aldre. Der er store legepladser med rutsjebaner og klatrestativer samt en Tarzan legeplads med svævebane og forhindringsbane for de lidt større børn. Og så er der trafiklegepladsen med lyskryds, som især Folke er helt vildt med.
Madsby legepark

Vi havde taget madpakker med og gik op i den fjerneste del af parken, hvor der er en lille dyrepark med blandt andet næsebjørne, nordamerikanske egern, æsler, heste og ikke mindst en masse geder, som børnene kan gå ind og kæle med. Der er næsten altid ledige borde, hvor madpakken kan spises, og oppe ved dyrene er der en legeplads, som er strategisk god at sætte sig ved, hvis de voksne gerne vil nyde madpakken lidt længere end børnene uden at sidde og være nervøs over, at de bliver væk. Det er nemlig en legeplads, hvor der er en masse store “huller” med underjordiske rør, hvor børnene kan løbe rundt. Men de kan altså ikke komme væk, for de skal have mors eller fars hjælp for at komme op igen. Heldigvis synes de at den er rigtig sjov at løbe rundt i, så det er altså ikke fordi at jeg er en ond mor, som bare afsætter børnene der haha! Og i øvrigt kan Folke godt selv komme op, men han er heldigvis så stor, at han godt forstår beskeden om at holde sig i nærheden af os.
Madsby legepark

Udover alle de andre ting, er der også en sø, hvor man for 30 kr. kan leje en båd, som hele familien kan ro rundt i. Det var bare så hyggeligt, og Vega var meget ferm til at ro og lagde alle sine kræfter i.
Madsby legepark photo 20140724_140138_zps80edd0c9.jpgVi sluttede af med en god is og var også så heldige, at det lokale cirkus havde parkeret deres kameler ved legepladsen, så man frit kunne gå hen og kæle lidt med dem. Jeg var dog lidt nervøs for det, men Vega havde absolut ingen forbehold.

Madsby legepark

Der er også nogle gange eventyrfortællinger og dukketeater, så det er en god idé at tjekke hjemmesiden ud på forhånd, hvis man vil planlægge besøget ud fra det. I kan læse mere på om Madsby legepark her.

   

3 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Konkurrence: Får dine børn 6 om dagen?