Vega for Hummel Kids lifestyle AW14

Test af Teva sandaler

 photo teva_zps61d5bd46.jpg

Folke har testet et par Teva sandaler henover sommeren. Eftersom det var testpar, har han fået lov at lave hvad som helst i dem, for de skulle kunne holde til en del. Modellen hedder Teva Kids Toachi, og har tåskyttelse foran i slidstærkt materiale. Alle de sandaler vi har haft til dato er simpelthen blevet så slidte at se på i løbet af kort tid, fordi børnene bruger snuden til at standse gyngeture og cykelture, som de tager mange af i børnehaven. Så på det punkt har den her model skulle holde til lidt af hvert, og som I kan se er snuden fuldstændig intakt. Så stort plus til sandalen for det. F har været vildt med at gå i dem, og de har passet til hans relative brede fod, og de to justerbare remme har gjort det nemt at få sandalen til at sidde godt på foden.

Jeg har få intet tidspunkt børstet dem (slemme mig), og han har både været i mudder og saltvand med dem på. Man kan selvfølgelig se lidt støvet, men ellers synes jeg de holder sig rigtig pæne.

De skulle være behandlet med noget antibakterielt, som jeg må indrømme, at jeg ikke har undersøgt nærmere. Altså hvad det er for et stof. Formålet er, at de ikke skal komme til at lugte, men pyh, jeg synes nu de lugter lidt af sure tæer. Så den behandling kunne godt undlades, hvis den alligevel ikke virker. Det er til gengæld også det eneste negative, jeg har at sige om sandalen fra Teva. De kan i øvrigt erhverves for 275 kr. lige her.

Noget helt andet som ikke har så meget med testen at gøre (det var dog testen, som ledte mine tanker hen på det). Jeg ville ønske, at der også på vinterstøvler blev fokuseret mere på snuder med ekstra forstærkning, for så holder de sig altså meget meget pænere gennem sæsonen. Vi havde et par sorte fra Arauto RAP (dem på billedet) til Vega for nogle år siden. Der var sådan noget andet materiale i midten på snuden i samme farve som støvlen, og det er den støvle der har holdt sig pænest af alle de læderstøvler vi har haft. Så bare en lille opfordring til producenterne derude (hvis I læser med ;))

arauto-rap-tilbud-fodformede-265x300

 

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vega for Hummel Kids lifestyle AW14